H. Tonnesen

H. Tonnesen, Hans Tonnesen,  1.1.1854-25.3.1935, præst. Født i Bastrup, Vamdrup sg, død i Sønderborg, begravet i Hoptrup. T.s forældre flyttede efter 1864 fra Vamdrup til Rødding, og dermed var sønnens vej afstukket. Han blev student fra Haderslev tyske latinskole 1874, studerede teologi i Erlangen og Leipzig og blev 1878 cand.teol. i Kiel. I Erlangen bestemtes hans teologiske syn for livet af den konservativt-empiristiske professor F. H. R. Frank, under hvis motto – kristendom er en erfaringssag" -T. altid virkede som præst; 1880 blev han diakon i Åbenrå, 1888–1927 var han sognepræst i Hoptrup. Her samledes gennem alle årene en meget stor menighed om ham, og han nød megen anseelse i den overvejende danske befolkning. T. var den største kraft i den 1886 stiftede Kirkelig forening for Indre mission i Nordslesvig, som lå på linje med den tilsvarende danske, optog et samarbejde med bl.a. Vilh. Beck og vurderede læmandsindsatsen højt. Utrættelig virkede T. for en kristelig vækkelse i "det lille Land mellem Kongeåen og Skelbækken" som han regnede for sit egentlige fædreland; hverken "tysksindet" eller "dansksindet", men "himmelsindet" var han en udpræget slesviger; hans opbyggelsesblad "Sædemanden" nåede vidt ud og fik 8000 abonnenter; Indre missions almanak for Nordslesvig blev et også kulturelt værdifuldt indslag. Fra et pietistisk stade udviklede T. sig i retning af et grundtvigsk inspireret; følgelig stillede han sig mere og mere positivt til den danske befolknings ret til at "kæmpe sin nationale Kamp ud fra Troens kristne Stade"; det øgede sympatien for ham hos de danske, men skadede ham i forhold til de tyske myndigheder; det kom til flere episoder, fordi T. tog parti for danskheden; han udsattes for en grov pressehetz og truedes af den tyske kirkeledelse med "de skarpeste disciplinære forholdsregler", og da han i juni 1914 havde protesteret mod et pralende tysk mindesmærke i Hoptrup (for hændelser i de slesvigske krige) blev der anlagt tjenestemandssag imod ham; krigsudbruddet kort efter standsede sagen. Smerteligere for ham end disse affærer var det nok at missionsforeningen 1912 sprængtes, både af nationale og teologiske årsager; de mere pietistiske og tyskorienterede præster dannede deres egen organisation ("Det gamle Budskab"), og den da aktuelle liberale teologi spillede også en vis rolle i bruddet. Under krigen – T. mistede en søn i felten – var han først betaget af Tysklands militære succes, men blev hurtigt nøgtern, og situationen under krigen lagde en sådan tynge over ham, at genforeningen føltes som en befrielse og han med glæde kunne fortsætte som præst under dansk styre.