Hans Olufsen Spandemager

Hans Olufsen Spandemager, Sitularius Urnarius, d. 4.5.1571, præst, reformator. Født i Malmø. Død i Lund. S. var munk i helligåndsklosteret i Malmø da han blev grebet af den lutherske reformationsbevægelse. Sammen med den mere bekendte Claus Mortensen Tøndebinder forkyndte han den nye lære for byens borgere fra 1527. En afbrydelse indtraf da de to rejste til Haderslev hvor hertug Christian (senere Christian III) havde skabt Nordens første lutherske kirke og præsteskole. Ved en skrivelse af 28.11.1528 advarede ærkebiskop Aage Sparre Malmøs borgere mod de to prædikanters lære da denne var kættersk. Det er omdebatteret om han hermed ville indlede en kætterproces eller opfordre de to til offentlig disputation, og bl.a. af denne grund er også tidspunktet for de to mænds Haderslevophold usikkert (fra sept. 1527 til aug. 1528 eller fra dec. 1528 til sept. 1529). 1528 udgav S. sammen med Claus Mortensen den første danske salmebog. Intet eksemplar er bevaret af denne som i øvrigt ikke var beregnet til hovedgudstjenesten. Det var derimod en tidesangbog. 1529 kom en ny, forøget udgave som også indeholdt gudstjenesteritualet. Denne "Malmømesse" havde et nedertysk forlæg som var blevet sammenarbejdet med Martin Luthers "Deutsche Messe". Sprogligt var den radikal, idet det var en ren modersmålsmesse, og i liturgisk henseende var den moderat konservativ. I det hele taget var Malmøreformatorernes kristendomsopfattelse præget af den nedertyske og sydtyske zwinglianske bibelhumanisme og den var altså ikke "ægte" wittenbergsk lutherdom. Dette fremgår også af "Den københavnske Bekendelse" (1530). S. underskrev sammen med de 20 andre prædikanter. Fra 1529 prædikede han i Helligåndskirken i Malmø, og han virkede også der som lærer ved den i s.å. oprettede evangeliske præsteskole. Hans økonomiske forhold var ringe. Malmø by måtte betale hans gæld da han 1536 flyttede til Lund for at blive sognepræst ved domkirken og provst over Torne hrd. I nov. 1536 havde han fået præsentation på Hyby kirke i Skåne, 1541 fik han et vikarie i domkirken og 1546 kongetienden af Nørre Hvidinge og af Skreflinge. Siden blev han også medlem af domkapitlet. Den polemiske Paulus Helie mente at han kun var "en lille smule mere lærd" end Claus Mortensen som han anså for at være komplet blank i de gode videnskaber. 1564 omtaler Niels Hemmingsen ham som en mand der nu havde en mere end 30-årig nidkær virksomhed i Herrens vingård bag sig. Til den ovennævnte salmebog leverede han selv bearbejdelser af tre salmer, og han skal if. Claus Christoffersen Lyschander også have efterladt sig en prædikensamling, men denne synes nu tabt.