Hans Oluvssøn Nysted

Hans Oluvssøn Nysted, Hans Oluvssøn Nysted Neopolitanus,  14.8.1664-31.12.1740, præst, filolog. Født i Trondhjem, død antagelig i Løsning. N. voksede op i et litterært interesseret hjem hvor han blev undervist af faderen indtil han som 12-årig kom i Trondhjems skole som han blev student fra 1681. Der er bevaret nogle rimede epistler fra faderen til Petter Dass (trykt i Luxdorphs Samlinger VI, 1742, og Viser og Rim av Petter Dass I, Oslo 1934) der viser ham som en habil versifikator og kyndig latinist. N. modtog i sin skoletid flere stipendier og kunne efter sin studentereksamen af økonomiske årsager ikke straks begynde at studere, men måtte et års tid ernære sig som huslærer. 1682 kom han til Kbh. hvor han tog teologisk eksamen 1685. Efter en periode som huslærer i Jylland (Saksild ved Odder, senere Århus) blev han 1691 rektor i Horsens, derefter 1693 sognepræst i Løsning og Korning ved Horsens, en stilling han beholdt til sin død. – N. har efterladt sig en del manuskripter om sproglige emner. Han er desuden den formodede ophavsmand til to anonyme værker, skolekomedien Vincula Petri (på dansk) og et større værk om "det danske sprogs forbedring" (1727) med forslag til en ortografisk reform. Begge hans ægteskaber med velhavende præsteenker var barnløse, især tabet af hans anden hustru voldte ham stor sorg. N. var en meget levende personlighed der fulgte med i samtidens litteratur og var en stor beundrer af Ludvig Holberg, jævnsides med at han var vellidt af sine sognebørn for sit fornøjelige sindelag. Desuden var han en flittig sproggransker hvis iagttagelser af både jysk og københavnsk talesprog har kunnet udnyttes af nyere tids sprogvidenskab. – N. fik i sin levetid kun ganske få værker trykt: et religiøst skrift, Melligo ex plantariis Hengeddi. Det er Bie-Dræt af Hengeddi Plante-Beed, 1702 og Rhetorica laica et pagana. Det er Læg-Mands Tale-Kunst og Bondens Veltalenhed, 1708, revideret udgave 1727, genoptrykt i Henrik Bertelsen (udg.): Danske Grammatikere III, 1919.