Hieronymus Justesen Ranch

Hieronymus Justesen Ranch, Hieronymus Justesen,  1539-3.12.1607, præst, forfatter. Født i Vinkel sg. ved Viborg, død i Viborg, begravet sst. Om R.s levned haves kun sparsomme efterretninger. Han immatrikuleredes 1561 ved universitetet i Rostock og i Wittenberg 1563. Herfra blev han magister 1572. S.å. blev han præst ved Gråbrødre kirke i Viborg, vistnok 1591 tillige provst for Nørlyng herred og fik derved indtægten fra et kanonikat ved domkirken, ligesom han efter sin far havde en af kronens gårde i Vinkel sogn i fæste. Han var vel belæst i klassikerne, og synes personlig at have været en anset mand der som ældre stod i venskabsforbindelse med professorerne C. S. Longomontanus og H. P. Resen som han kan have kendt fra den tid da de, der var meget yngre end han, gik i Viborg skole. Efter opfordring bl.a. af Niels Kaas, hans "gode Mæcenas", skrev han som festskuespil til Christian IVs hylding 1584 i Viborg bibeldramaet K.Salomons Hylding, i hvilket han selv udførte narrens rolle; det gjorde, også hos de høje herskaber, stor lykke og udkom n.å. Som stykke betragtet står det dog tilbage for hans andre skuespil der vandt en sådan yndest, at de ældste tryk er forsvundne: 1599 det folkelige bibeldrama Samsons Fængsel, af eftertiden karakteriseret som det første danske syngestykke, og – måske 1598 – den overgivne farce Karrig Niding, vor bedste komedie før Ludvig Holbergs. De viser R. i besiddelse af virkeligt dramatisk talent, med sans for scenisk effekt, greb om situationskomik og ikke uden evne til at give en figur virkelighedspræg. Med ham når skolekomedien i Danmark sit højdepunkt. At universitetet 1598 under Thomas Finckes rektorat remitterede et af ham til trykningsapprobation indsendt skuespil (Karrig Niding?) med bemærkning om, at "Professorerne havde andre og alvorligere Ting at tage Vare", betyder i denne sammenhæng intet. Men R. var ikke blot dramatiker. 1595 haves en vise af ham om tyrkernes indfald i Ungarn med bitre betragtninger over de kristne magters lunkenhed, men navnlig skrev han, uvist når, et moraliserende digt, Fugle- Vise kaldet, i hvilket forskellige fugles egenskaber overføres på menneskelige forhold. Digtet, der vidner om god sans for naturen og som 1623 fremkom i svensk oversættelse, var længe meget yndet; i sin barndom hørte R. Nyerup det ofte sunget blandt almuefolk på Fyn.

R.s forfatterskab omfatter muligvis også en anonymt overleveret, engageret og sørgmodig-bitter vise om venskabs ustadighed, samt tre i deres art ejendommelige mellemspil i et 1600-tals håndskrift med skolekomedier fra Randers; men selv uden dette er hans produktion bemærkelsesværdig og interessen for den i nyere tid voksende.