Iver Brinck

Iver Brinck, Iver Brink, 19.11.1665-25.6.1728, præst, salmedigter. Født i Valderhaug, Sundmørs provsti, død i Kbh., begravet i Nic. k. B. gik først i skole i Uddevalla og Kristiania, derpå i Stockholm hvorfra han blev student 1681. En tid studerede han i Uppsala, men lod sig 1682 indskrive ved univ. i Kbh. 1683 drog han som huslærer til Norge hvorfra han vendte tilbage til Kbh. 1686. S.å. tog han teologisk attestats og blev alumne på Valkendorfs kollegium samt dekan på kommunitetet. Desuden virkede han som huslærer i fornemme familier, bl.a. for Ulrik Christian Gyldenløve. 1689 var han i alvorlig livsfare ved operahusets brand på Amalienborg og mistede ved denne lejlighed sin trolovede Anna Catharina Aisteen. S.å. blev han feltpræst for de hjælpetropper, der sendtes til England og Irland, og 1691 blev han kaldet til præst for den dansk-norske menighed i London. I denne stilling indlagde han sig stor fortjeneste ved at skaffe menigheden en kirkebygning hvortil grundstenen blev nedlagt 1694. For at indsamle de fornødne midler hertil måtte B. foretage mange rejser, og en endnu bevaret brevbog indeholder talrige vidnesbyrd om det betydelige arbejde han satte ind på denne sags fremme. 1696 blev kirken indviet. Medens B. var præst i London udgav Robert Molesworth sin lidet smigrende beskrivelse af tilstanden i Danmark i året 1692 (da. overs. 1977). B. fik da 1694 en anset engelsk jurist dr. William King til at udgive et modskrift, Animadversions on a Pretended Account of Denmark, og selv forsynede han ham med de fornødne faktiske oplysninger hertil. Dette bidrog yderligere til at bringe B. i yndest hos den danske regering, og da han 1702 var rejst til Kbh. for at indkræve resterende kollekter til kirken i London blev han uden ansøgning kaldet til provst og sognepræst ved Holmens kirke. 1708 fulgte han som rejsepræst og konfessionarius Frederik IV på hans italienske rejse, og 1711 blev han sognepræst ved Nicolai kirke i Kbh. -B.s forfattervirksomhed er ikke meget omfattende. 1695 udgav han en versificeret omskrivning af Højsangen Bruudgommens og Brudens Jesu Chrisli og hans Kirkis aandelige Kiærligheds Sange, og 1705 udkom (anonymt) hans mest kendte skrift, en samling salmer En Christens Tancke-Tøyle, som igennem 1700-årene hørte til de mest yndede andagtsbøger og kom i oplag på oplag. Herfra stammer den bekendte nadversalme Op sødeste Sang. Som digter udmærker B. sig ikke ved formel elegance, men hans salmer besidder ofte en ejendommelig djærvhed og original kraft i udtrykket som især måtte tiltale de bredere lag. Indholdsmæssigt set viser B. sig tydeligt nok som påvirket af "den engelske retning": han optræder som talsmand for en praktisk-etisk kristendom, og han lægger megen vægt på alvorlig vækkelse af den enkelte. Blandt hans skrifter må også nævnes en pragtfuldt udstyret ligprædiken over fru Berthe Scheel, 1720, den første og den største bog der er udgået fra det Phønixbergske trykkeri. Den smukke og rene prosa hvori B. her udtrykker sig vidner om hans også fra anden side velkendte interesse for det danske sprog. Han har således i et digt til Fr. Rostgaard udtalt sin harme over modersmålets tilsidesættelse, og han virkede som medarbejder ved dennes danske ordbog.