Jørgen Simonsen, Jørgen Simensen, d. 28.5.1602, lektor, præst. Født i Odense. Død sst., begravet sst. S. nævnes første gang marts 1556, da han modtog kgl. pas og anbefaling for at kunne drage på studierejse til udlandet. Et par måneder senere blev han indskrevet ved universitetet i Louvain men 1560 var han tilbage og immatrikuleret ved Københavns universitet som magister. 1562 forekommer han som magister og teologisk lektor ved Skt. Knuds kirke i Odense. 1567 blev han tillige sognepræst i Ubberud, 1571 sognepræst til Skt. Albani sogn i Odense og 1577 provst i Odense by og herred. Både som lektor og præst nød han anseelse som en flittig og nidkær mand. Et håndskriftbind (Kall-524~4°) indeholder bl.a. prædikendispositioner han har dikteret sine tilhørere, og ad anden vej vides det at han som lektor med stor iver holdt både dogmatiske, eksegetiske og kateketiske forelæsninger. En dybt indgribende begivenhed i S.s præstetid var den store pest der 1584 hærgede Odense, bortrev en stor del af menigheden og fik ham selv til at optræde som opbyggelsesforfatter. Gennem tre skrifter En Historia om Konning Dauids synd oc Straff, 1586, Dauids 91. Psalme, s. å. og Nogle Prædicken om Pestilentzis straff oc kranckhed, s.å. søgte han at bringe sin menighed trøst og at anlægge en religiøs vurdering af den store farsot idet han indskærpede at "pestilense" var Guds straf som kun kunne afvendes ved fornyet, alvorlig "pønitense". Af lignende karakter er En Trøstescrifft til Morten Skinkel og han søstre, 1587. S. udtrykker sig klart og jævnt i en egen trohjertet sprogtone, let tilgængelig for menigmand, og er ved sin fromhedstype, idékreds og fremstillingsform typisk for den hjemlige filippisme. Det didaktiske præg er stærkt fremtrædende i hans direkte religiøse skrifter, men behersker næsten helt fremstillingen i hans Tuende Tractater, 1587, til hjælp og trøst for barselkvinder og jordemødre, og i hans Paedagogia, s.å., der vidner om hans høje værdsættelse af undervisningens og opdragelsens betydning. Begge arbejder indeholder talrige kulturhistorisk vigtige træk.

Familie

(Gråbrødrek.). Gift Maren Hansdatter, død antagelig 3.6.1602 i Odense.

Ikonografi

Stik fra slutn. af 1600-tallet efter ligsten i Gråbrødre k., Odense (nu forsvundet).

Bibliografi

Kirkehist. saml. 2.r.IV, 1867–68 79; 4.rII, 1891–93 483 486; VI, 1899–1901 532f 540. – J. C. Bloch: Den fynske gejstligheds hist. 1,2, 1788 272–76. H. F. Rørdam: Klavs Christoffersen Lyskanders levned, 1868 232f. Samme i Saml. til Fyns hist. og top. X, 1890 145–55. Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus S. J., 1966 427.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig