J.L. Rohmann

J.L. Rohmann, Jørgen Lindegaard Rohmann, 2.12.1797-4.6.1860, præst, historiker. Født i Svendborg, død i Rønninge, begravet sst. R. var oprindelig bestemt for det praktiske liv og indtil 1820 ansat på postkontoret i Svendborg. 1821 blev han student, efter at han 1817 havde taget dansk juridisk eksamen, og 1825 cand.teol. R. viste tidligt evner for litterær virksomhed og vandt 1823 universitetets guldmedalje for en opgave om Fyns topografi i 1000–1300-tallet. 1828 blev han sognepræst i Tønning og Træden, 1838 i Rønninge og Rolfsted, og 1855 blev han, som den praktisk dygtige mand han var, provst for Bjerge-Åsum herreder. 1842–54 havde han sæde i Odense amtsråd og var desuden et virksomt medlem af Fyns litterære selskab. Som provst kom R. i konflikt med C. Kold (der i 1850erne drev fri- og højskole i Dalby). Han så med stor skepsis på Kolds pædagogiske ideer og ankede bl.a. over at han ikke ville holde sig til en forud fastlagt undervisningsplan. – R. var en særdeles frugtbar forfatter på flere områder. Foruden digteriske småarbejder har han især givet bidrag til praktisk-teologisk, historisk og folkeoplysende litteratur. 1834 kom således det prisbelønnede Forsøg til en Udvikling af Bibellæsningens Væsen, et grundigt og klart affattet skrift, hvori R. belyste bibellæsningens forskellige sider og betydning som middel til at modarbejde både overtro og vantro. Et meget benyttet hjælpemiddel for datidens præster var Dansk homiletisk Magazin, 1845, med hundreder af prædikendispositioner væsentlig af moralsk indhold. R.s interesse for folkeoplysning satte bl.a. frugt i den vellykkede omarbejdelse af Almuesvennen. En Læsebog til Nytte og Fornøielse for Menigmand, 1841, og i populære historiske arbejder, således Skildringer af den danske Historie, 1844, Episoder af det danske Folkeliv, 1851 med meget værdifuldt kulturhistorisk stof, Reformationens Indførelse i Danmark, 1836, prisbelønnet af Selskabet for trykkefrihedens rette brug, som havde en trofast støtte i R., og især hans Skildringer af den nyeste Tids Historie I-VI, 1847–55 (også på svensk). Det sidstnævnte arbejde hviler vel hverken på førstehånds studier eller viser et meget omfattende historisk blik, men var ved sin overskuelige stofbehandling, sin letløbende, behagelige fremstillingsform og liberale opfattelse velegnet til at give den dannede almenhed et overblik over samtidens historie. Større værdi for eftertiden har de arbejder hvortil han drev selvstændige kildestudier: foruden bidrag til Kirkehist. Samlinger, Hist. Tidsskrift og lignende især Exorcismens Historie i Danmark, 1835, Souverainitetens Indførelse i Danmark, 1840 og Trykkefrihedens Historie i Danmark, 1841. Lader disse skrifter end noget, tilbage at ønske i grundighed og kildekendskab, vidner de dog ikke blot om R.s talent for at skrive klart og tiltrækkende, men også om virkelige evner som historisk forsker.