J.S. Deichmann Branth

J.S. Deichmann Branth, Jakob Severin Deichmann Branth, 7.12.1831-9.12.1917, præst, botaniker. Født i Nykøbing M, død i Kolding, begravet sst. Efter moderens død kom B. i huset hos morbroderen provst R. S. Deichmann i Ferslev og blev student 1849 fra Ålborg. Han tog teologisk embedseksamen 1857 og var derefter til 1861 huslærer på Statafgård ved Bregentved og siden bestyrer af en realskole i Tønder hvorfra han blev fordrevet 1864. 1866 blev han kateket i Skelskør, 1871 sognepræst i Elling-Tolne og 1880 i Ovsted-Tåning; 1905 tog han sin afsked og flyttede til Kolding.

B. interesserede sig allerede som student for naturvidenskaberne, især botanik, og han valgte sig tidligt et speciale, laverne, som han arbejdede med til sin høje alderdom, og hvori han i en lang årrække var en anerkendt autoritet. Ligesom E. Rostrup besvarede han universitetets prisopgave 1866 om de danske laver, og da begge fik tilkendt prisen enedes de om at arbejde deres besvarelser sammen til én afhandling der udgaves 1869 i Botanisk Tidsskrift (III) under titlen Lichenes Daniæ eller Danmarks Laver der i mere end et halvt århundrede var det eneste arbejde om de danske laver og derfor har haft sin store betydning selv om det er stærkt præget af B.s konservative artsopfattelse. Det er dog især efter 1885 at B. har givet vigtige bidrag til den likenologiske litteratur idet det blev overdraget ham at bearbejde de store samlinger af laver fra de grønlandske og andre arktiske ekspeditioner. Af hans herhen hørende arbejder må især nævnes Grønlands Lichen-Flora (sammen med Chr. Grønlund, Medd. om Grønland III, 1887) med et tillæg 1892, Lichenes of the Færöes (Bot. of the Færoes 1901) og Lichenes lslandiae (Bot. Tidsskrift XXV, 1903). Disse arbejder er stadig vigtige kildeskrifter for studiet af den arktiske likenflora, selv om moderne likenologer har haft indvendinger mod dem.

Ved B.s indsamling af de laver som gror på sten rettedes hans opmærksomhed på stenene; på et tidspunkt da istidsteorierne var under diskussion slog det ham at nogle af stenene kunne stamme fra Norge hvilket bekræftedes ved undersøgelser i Oslo. I afdelingen for mineralogi og geologi under de skandinaviske naturforskeres 12. møde i Stockholm 1880 aflagde han beretning om disse undersøgelser og om lagdelingen i istidsaflejringer i Vendsyssel, trykt i mødets "Förhandlingar", 1883 275–281. Ved arkivstudier fandt han efterretninger om fyrreskov på Læsø endnu i 1700-tallet og i Vendsyssel i historisk tid. Æresmedlem af Dansk botanisk forening 1906.