• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Nielsen

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Nielsen, 1524-1.9.1571, præst. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Nic. k.). 1544 deponerede N. ved Kbh.s univ. men drog straks efter til Wittenberg hvor Joh. Bugenhagen tog sig af ham og skaffede ham understøttelse af Christian III. Efter hjemkomsten har han muligt haft et lavere gejstligt embede i Kbh., hvormed han fra 1552 forbandt stillingen som universitetets bibliotekar. Siden erhvervede han magistergraden og blev 1558 sognepræst ved Nicolai kirke i Kbh. hvor han vandt ry som begavet prædikant og aflagdes med en række forleninger, heriblandt et kanonikat i Lund. Men da han var rejst over til Skåne og uden præstens og biskoppens tilladelse havde forrettet den i slaget ved Svarterå (1565) faldne rigsråd Steen Rosensparres begravelse i Skarhult kirke, pådrog han sig anklage fra Lunds biskop. Sagen henvistes af kongen til konsistoriums påkendelse; men da N. kunne fremlægge et åbent, beseglet brev fra rigsråd Peder Bille, hvorved denne påtog sig ansvaret, turde professorerne ikke dømme ham men undskyldte sig gentagne gange. Kongen tog da endelig sagen i sin hånd og gav N. en skarp irettesættelse og udstedte samtidig en forordning om at ingen præst uden sin biskops tilladelse måtte forrette nogen tjeneste uden for sit eget sogn.

Familie

gift ca. 1551 med Magdalene, død tidligst 1571.

Ikonografi

Ligsten (Skt. Nicolai k., Kbh.).

Bibliografi

Kirkehist. saml. 2.r.I, 1857-59 14 468; H. F. Rørdam sst. III, 1864-66 591-603. Samme: Kbh.s univ.s hist. I, 1868-69 663; II, 1869-72 40f.