Jens Schjørring

Jens Schjørring, Jens Nicolai Ludvig Schjørring,  16.9.1825-14.3.1900, præst. Født i Vandborg, død i Ørslev ved Skælskør, begravet sst. S. levede som barn under kår der mindede om Adam Homos. Faderen var en rationalistisk præst, myndig i alle praktiske forhold, men ofte med en tom kirke. Moderen døde tidligt, men fik stor betydning for S.s religiøse udvikling. Efter en trist skolegang i Ålborg blev han 1844 student og deltog som studentersanger og skandinav i 1840'ernes bevægede liv; han gik frivilligt med i krigen 1848, blev løjtnant og ledede en tid det sælsomme Jagds frikorps. Derpå genoptog han teologien, blev 1850 cand.teol. Forinden blev han via sin regenskammerat P. K. Algreen kirkegænger i Vartov og oplevede et religiøst gennembrud. S. blev hjælpepræst, først i Boeslunde, siden hos den lærde provst W. F. Engelbreth i Lyderslev; her vakte han skandale i provstefamilien og hele sognet ved at forlove sig med stuepigen der havde plejet ham under en sygdom. Til hende skrev han – med forlæg i en amerikansk kærlighedssang (Remember me) – Kærlighed fra Gud. 1845, et lidt ubehjælpsomt kærlighedsdigt der skulle opnå udbredt folkeyndest, også uden for Danmark (så fjernt som i Santalistan) og i mange årtier var en næsten selvfølgelig bryllupssalme. En lignende popularitet opnåede Herrens Venner ingensinde, skrevet 1866 til en fest for V. Birkedal hos P. Larsen(-Skræppenborg) på Donsgård.

En tid var S. huslærer i Jylland, derefter medhjælper hos Birkedal i Ryslinge; han var en søgt taler, holdt fri- og højskole på Fyn og var vistnok den første der holdt højskole for piger. 1864 blev han sognepræst i Hodde-Tistrup hvor der groede et kraftigt grundtvigsk menighedsliv frem omkring ham. Fra 1878 til sin død var S. sognepræst i Ørslev og Bjerge ved Skælskør, og også der højt elsket af menigheden. 1898 udkom Sange og Rim.