Johannes Pistorius

Johannes Pistorius, Johannes Pistorius Becker, 29.6.1528-22.10.1605, præst. Født i Husum, død i Tetenbüll. P. gik i skole i Husum og besøgte dernæst fra 1542 i fem år gymnasiet i Lüneburg. Fra 1547 studerede han i Kbh. hvor han havde nær kontakt til mænd som Niels Hemmingsen, Johs. Machabæus, Poul Noviomagus og Cornelius Hamsfort. Ved sin bortrejse fik han et hædrende testimonium af Niels Hemmingsen. Han afbrød et af kongen betalt studieophold i Strasbourg på grund af Martin Bucers bortrejse, og fra sommeren 1551 opholdt han sig i Wittenberg som hovmester for to sønner af rigshofmester Eiler Hardenberg. Ligesom hele sin generation af danske teologer trådte han især i forbindelse med Philipp Melanchton som blev hans "fader og lærer" for livet. 1554 drog han tilbage til Kbh., men rejste snart efter ud med Erik Hardenberg og besøgte en række universitetsbyer i Mellemeuropa (bl.a. Heidelberg, Strasbourg, Basel, Leiden, Paris og Padova). 1557 vendte P. hjem og blev præst i Tetenbüll i Eiderstedt. Hans Tausen ordinerede ham 1558. Fra 1584 var han tillige provst for landskabet Eiderstedt. Trods tilbud om stillinger som hofprædikant i Kbh. og Gottorp forblev P. som præst og provst i Tetenbüll til sin død. Sammen med superintendenten Paul van Eitzen fik han i 1587 til opgave at gennemføre en generalvisitation af alle kirker og skoler i de gottorpske amter (den blev dog ikke afsluttet på grund af hertugens død).

P. var en typisk repræsentant for den ældre lutherdom som især havde lært af Melanchton og afskyede teologiske stridigheder. Skønt P. ikke selv optrådte som forfatter – men besad et stort bibliotek – nød han betydelig anseelse i lærde og kirkelige kredse. Han har efterladt nogle historiske optegnelser (delvis udgivet af H. F. Rørdam), og hans "brevbog" oplyser om forholdet mellem de lærde i 1500-tallet.