Jonas Skonvig

Jonas Skonvig, Jonas Andersen Skonvig (Schonevig), ca. 1600-.foråret 1664, runetegner, præst. Født i Skånevik mellem Bergen og Stavanger, død i Bråby ved Haslev. S. blev juni 1622 immatrikuleret ved universitetet i Greifswald. Sommeren 1626 var han i Norge og deltog her i en antikvarisk ekskursion der beskrev og aftegnede runemindesmærker i Bergen stift. Resultatet heraf er bevaret i Arnamagnæanske samling nr. 370. Efter at være indskrevet ved Kbh.s univ. i oktober s.å. rejste han de nærmest følgende år rundt i danske landsdele for at aftegne runeindskrifter for Ole Worm. Hans tegninger af runesten ligger i vid udstrækning til grund for afbildningerne i Worms Monumenta Danica, 1643, men vidner ikke om særligt talent i den retning; derimod er hans monumentbeskrivelser og runelæsninger tit forbavsende gode og nøjagtige i forhold til hvad der ellers kendes fra ældre tid. Udover det norske materiale er optegnelser fra hans hånd bevaret fra Lunde og Fyns stifter samt fra dele af Jylland (AM, hhv. nr. 369, 366 og 367). 1628 blev han i faderens provsti valgt til sognepræst i Finnaas på Moster, men valget blev ikke godkendt, ligesom også senere et par gode kald gik ham snært forbi.

S.å. måtte S. lade sig nøje med et beskedent embede som skibspræst på Holmen og fungerede som sådan i syv år. 1630–37 oppebar han renten af S. Margaretæ præbende på Søndmøre. En væsentlig forbedring af hans forhold indtrådte foråret 1635 idet han kaldtes til Bråby-Haslev pastorat hvor han synes at have nydt god agtelse og hvor han forblev til sin død, de sidste år tilsyneladende fysisk svækket. Hans eneste udgivelse er en jævn oversættelse af Er. Willichius' sørgedigt over prins Ulrik (1633).