Kristen Karstensen

Kristen Karstensen, Christen (Kristen) Karstensen,  25.4.1809-1.11.1882, præst, hjemstavnsdigter. Født i Kær, Ulkebøl sg, død i Gelsted, begravet sst. K. optoges 1827 i Ribe katedralskole efter at have fået privat undervisning i Ulkebøl præstegård, blev 1831 student og 1836 cand.teol. i Kbh. Efter nogle års virksomhed som huslærer hos stiftamtmand grev F. C. J. Knuth i Kbh. blev han 1839 sognepræst i Dybbøl. På den ene side søgte han at få menigmand til at læse danske bøger og at holde af sin hjemstavn som han allerede i huslærertiden besang i digte, fx Af Østerhavets Vove, men på den anden side håbede den fredelige mand indtil lige op imod treårskrigen, at dansk og tysk kunne leve side om side i broderlig forståelse. Selve krigens gru oplevede han på nærmeste hold – også 1864, da han var første-præst og provst i Broager (fra 1857). Kort efter Istedslaget udsendte han Længe nok har jeg Bondepige været (Berl. Tidende 24.9.1850), en af de mest sungne sønderjyske sange om det danske modersmål. Året i forvejen udgav han Smaadigte, indeholdende 62 digte, deriblandt en del religiøse. 1851 kom Gamle og nye Viser til Brug for Skolen og Livet, en sangbog med 39 salmer og sange, 48 fædrelandssange og sytten sange til brug ved hjemmenes festlige sammenkomster. Med denne sangbog der også indeholdt en del af hans egne sange, og som hurtigt spredtes omkring, kom K. til at yde en pionerindsats for den danske sang i Sønderjylland. Som præst var han anset for sin retlinede karakter og vækkende forkyndelse; Åbenrå og Sønderborg provstier var han en både varmhjertet og myndig provst. I. påskedag 1864 førtes han af tyskerne i fængsel (Flensborg), og 28.4. afsattes og udvistes han. Han virkede 1864–82 som præst i Gelsted på Fyn. At han vedligeholdt en hjertelig forbindelse med hjemstavnen viser bl.a. sangen Jeg spørger Solen, naar Dagen gry'r (genforeningsforventning) og den alsiske drikkevise Gui Owten, I Drenge!- R. 1859.