Kristian Østergaard

Kristian Østergaard, Peder Kristian (ved dåben Christian) Pedersen Østergaard, 5.2.1855-9.10.1931, præst i USA, forfatter. Født i Volstrup, Hjerm sg, død i Tyler, Minn., begravet sst. Ø. kom efter sin skolegang ud at tjene; men med sin store lærelyst læste han på egen hånd alt hvad han fik fat i fordi han ville være lærer. Uden nogen afsluttet uddannelse blev han som ganske ung friskolelærer på Fyn, derefter på Langeland, og var gentagne gange elev på Askov hvor han ved siden af højskoleundervisningen også lærte fremmede sprog. Efteråret 1878 rejste han på Ludvig Schrøders opfordring til USA for at blive lærer ved den første danske højskole der s.å. blev oprettet i Elkhorn, Iowa, af nordmanden pastor Kirkeberg. Da denne blev afløst af pastor H. J. Pedersen var Ø. lærer også hos ham og fulgte med ham til en ny højskole i Ashland, Michigan, efter at være blevet gift med en af sine tidligere elever. 1885 rejste han derfra tilbage til Danmark med kone og to børn og begyndte på egen hånd en højskole i Støvring. Her levede han syv år i meget trange kår og kunne i provisorietiden ikke straks få statsstøtte til skolen da dennes garant var en kendt venstremand. I foråret 1892 brød han op, og lige efter sin hustrus død drog han igen til USA hvor han søgte til præsteskolen i West Denmark, Wisconsin, og blev n.å. ordineret i Chicago af pastor A. S. Nielsen. Han begyndte som præst i en stor dansk koloni, Marquette i Nebraska, og havde derefter embede i flere andre landkolonier til han på grund af svaghed trak sig tilbage til kolonien i Tyler, Minnesota, hvor han døde. Hans store efterslægt samles stadig her. Ø. havde ret tidligt forsøgt sig som forfatter og udgav 1883 Fra Skov og Prærie. Men under kampen for tilværelsen på Støvring højskole måtte han tjene penge ved at skrive og kom derved ind på en langvarig forfattervirksomhed, i jævn og klar fortællemåde, som han fortsatte i USA. Han begyndte med fortællingerne Vesterlide, 1889 og Nybyggere, 1891; senere kom Blokhuset, 1892 og Anton Arden, 1897, alle handlende om nybyggerlivet og dets kår. Endnu senere kom Et Købmandshus, 1909, Dalboerne, 1913 og Danby Folk, 1927, en trilogi af interessante og historisk betydningsfulde romaner om immigrantliv i Nebraska. Romanen Hedens Børn, 1922 er en udmærket folkelig beretning om hedesagen i hans hjemstavn. Da han tog levende del i livet blandt danske og i forhandling om religiøse spørgsmål foreligger der mange artikler fra ham i danskamerikanske blade og i Højskolebladet. Desuden har han skrevet mange digte og sange; 1912 udkom en samling: Sange fra Prærien. Andre er digtede til indvielsen af danske skoler i USA hvor hans sange stadig synges, især Bag bølgende Have, Vi er Fæstere herfor en Tid, Den Sag er aldrig i Verden tabt – som deler Kaar med, hvad Gud har skabt, og mange flere. Et enkelt af hans digte: Herre, jeg vil gerne tjene, tjene dig og dig alene er optaget i salmebogen. Hans digteriske arbejder er det mest særprægede af hans forfatterskab, skrevet som de er ud af et bevægeligt og følsomt sind.