Lago Mathias Wedel, 7.12.1752-13.7.1827, præst. Født på Gudum kloster, død i Everdrup, begravet sst. W. blev student 1774 fra Odense og tog teologisk attestats 1782. 1785 blev han personel kapellan i Mern og 1786 sognepræst i Everdrup i Sydsjælland, hvilket embede han beklædte til sin død. Som præst har han ikke altid fået det bedste skudsmål, men efter biskop N. E. Balles dom fortjente han ros for sin grundige og ordentlige prædikemåde. W. synes i udpræget grad at have repræsenteret tidens liberale, gavnelystne præstetype, for hvem arbejdet for deres menigheds jordiske vel var mindst lige så vigtig en opgave som den mere åndelige side af præstegerningen. Især var W. fra sin ungdom levende interesseret i landvæsenet og indlagde sig både i teori og praksis adskillige fortjenester af dette, hvorfor han da også belønnedes med landhusholdningsselskabets sølvmedalje. Sin egen præstegård drev han op til et indbringende mønsterbrug, og ved sine talrige skrifter søgte han at oplyse bondebefolkningen om alle slags agrariske fremskridt. Nævnes kan således Oeconomisk-patriotiske Afhandlinger og Forslag, 1796 og Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen I-V, 1792-96. Også en del skønlitterære arbejder fra hans hånd skulle tjene lignende formål. Skrifter som Selvejer-Bonden, 1806, Smaae Familiescener, 1817 og Jens Johnsens Historie, 1818 er vel uden større æstetisk værd, men i al deres fordringsløshed i høj grad karakteristiske for tiden og dens fremskridtstro. Større betydning har W. vundet som landskabsbeskrivende, topografisk forfatter. Hans Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser I-II, 1803-06, Badereise til Pyrmont, 1817 og 7b-pografie over Vordingborg Amt I, 1818, udmærker sig vel ikke ved fast komposition, streng nøjagtighed eller skøn form, men giver et anskueligt billede af Danmark (og hertugdømmerne) på et meget vigtigt overgangsstadium i dets historie og rummer en fylde af folkloristiske og kulturhistoriske iagttagelser som man forgæves vil søge andetsteds. Alt i alt føjer W. sig smukt ind i kredsen af datidens ofte miskendte præster der ved ufortrødent arbejde for materielle formål bidrog til at give det gamle danske landskab en ny og frugtbar karakter og ved kamp mod overtro og fordomme banede vejen for fremtidens selvstændigt tænkende og handlende bondestand.

Familie

Forældre: ejer af Gudum kloster Johan Frederik W. (1722-1800) og Maren Stabye (ca. 1722-1800). Gift 9.3.1787 i Mern med Kirstine Kathrine Smith, født 31.7.1752 i Holbæk, død 14.10.1830 på Sparresholm, d. af residerende kapellan, senere sognepræst i Mern, mag. Peder S. (1707-95) og Edel Dorthea Barfoed (ca. 1714-83).

Bibliografi

L. M. W. i Glostrupbogen IV, 1965 134-38. – Fr. Barfod: Danm.s gejstlighed I, 1848 151. L. Koch: Oplysningstiden i den da. kirke 1770-1800, 1914 305f. Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkr. 1792 og 1942, 1942 73-76 o.fl.st. F. Elle Jensen i Hardsyssels årbog LVIII, 1964 236f. Esbern Jensen sst. LX, 1966 142-49.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig