Laurids Nielsen

Laurids Nielsen, d. senest 1553, klosterprior. N., der havde taget graden som magister artium liberalium, tilhørte helligåndsordenen og nævnes første gang 1499 som deltager i ordenens provinsialkapitel i Fåborg. 1503 blev han prior for helligåndsklostret i Randers, 1504 tillige vikar for den danske ordensprovins. Han synes at have været en betydelig mand og særlig at have interesseret sig for fuldførelsen af Skt. Mortens kirke. Ca. 1517 blev han prior i helligåndsklostret i Ålborg idet han tillige indtil ca. 1520 beholdt prioratet i Randers. Efter en kortere tid at have måttet afgive stillingen som ordensvikar fik han senere denne værdighed tilbage ca. 1517. Som prior i Ålborg kom N. til at gennemleve en periode der både af indre og ydre grunde blev skæbnesvanger for helligåndsordenen. 1530 måtte han opleve at klostret i Ålborg blev omdannet til en verdslig stiftelse, og at brødrene på brutal måde blev fordrevet. Selv blev N. 1531 sognepræst i Skagen, men han fastholdt stædigt håbet om at vende tilbage som prior. Endelig lykkedes det ham på den katolsksindede herredag i Kbh. 1533 at få rigsrådet til at genoprette stiftelsen i de gamle former, og i et års tid kunne han selv igen optræde som prior, men 1534 blev han atter fordrevet og klostret gjort til en borgerlig institution. 1535 fik N. ny beskikkelse som (luthersk) sognepræst i Skagen; her tilbragte han vistnok resten at sit liv og må være død senest 1553. N. var ikke blot en øvet administrator, men en veluddannet mand der havde sans for studier. Herom vidner bl.a. hans indkøb af bøger til helligåndsklostret i Ålborg; enkelte af disse er endnu bevaret.