Dansk Biografisk Leksikon

Laurids Smith

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Laurids Smith, Lars Smith,  12.4.1754-22.3.1794, præst, forfatter. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). S. blev student fra Metropolitanskolen 1772; han var et lyst hoved, optaget af alle slags åndelige spørgsmål, talte flydende latin, var en hyppig opponent ved akademiske disputationer og gik under tilnavnet "S. ex auditorio". 1776 blev han lærer i filosofi og i de skønne videnskaber ved Landkadetakademiet (1780 også ved Søkadetakademiet) og fik 1779 titel af professor philosophiae. Filosofien opfattede han som en indøvelse i selvtænkning – jfr. det lille skrift Om Philosophiens Natur og Nytte, især for Krigshøvedsmændene, 1779. I tidens litterære forhandlinger tog han ivrigt del, var 1775 medstifter af Det danske litteraturselskab, 1778–80 medudgiver af Det almindelige danske Bibliothek (og Litteraturjournalen). Ofte indblandedes han i dagens polemik, fx 1780 mod A. Hennings i Olavidesfejden, og 1782 med et skarpt indlæg mod C. Bastholms oversættelse af Det ny testamente; det kostede ham Bastholms venskab. -1780 blev S. rektor i Nykøbing F., 1781 i Trondheim; her viste han sig som en dygtig skoleleder, var i det hele tilfreds med sin position, skønt han måtte døje meget besvær med en ondartet discipel, en sag der fik et omfang som ikke svarede til dens betydning og som en tid vendte stemningen i byen imod ham; til sidst fik han dog fuld oprejsning. I Trondheim fik han stiftet Borgerklubben (1783), udgav (1784) tidsskriftet Samleren og blev s.å. sekretær i Det kgl. norske videnskabers selskab. I længden fandt han sig dog ikke til rette, og da han på en rejse havde fundet en ven og beskytter i kronprinsens lærer, Johan Bülow, besluttede han at gå i kirkens tjeneste, blev som titulær professor fritaget for teologisk embedseksamen og kom 1785 som sognepræst til Vejle-Hornstrup, blev 1786 provst for Nørvang hrd., 1788 sognepræst for Frbg.-Hvidovre, 1789 2. residerende kapellan ved Holmens kirke og 1792 slotspræst i Fredensborg og sognepræst i Asminderød-Grønholt. 1789 blev han dr.teol. i Göttingen på en afhandling om frihedsbegrebet (De libertate humana atque divina). Den hastige og bugtede embedsbane afslører et uroligt og rastløst temperament; det fornemmes også i brevene til Bülow som han stedse søgte at interessere for nye projekter, og det præger hans store men spredte forfatterskab af teologisk, filosofisk og journalistisk art. Blandt de teologiske skrifter bør nævnes Den naturlige Religions første Grunde, 1778, Indledning til den aabenbarede Religion, 1780 og Communion-Bog, 1790. De viser at han hørte til i den supranaturalistiske lejr og indtog et konservativt stade til dogmatikken; det gjorde han også i kirkelivet; han ville hverken regnes til "bastholmianerne" eller "balleanerne", men sluttede sig mest til H. Janson. Hertugen af Augustenborg betragtede ham med stor mistro og ville hindre at han kom til Kbh. af frygt for at S. skulle blive en støtte for ortodoksien og en kætterjæger. Højest nåede S. nok som filosofisk forfatter; han var en selvstændig begavelse, altid optaget af ved "egen Fornuft at undersøge Tingenes Natur og Oprindelse". Efter en forstudie (1789) kom 1791 hovedværket Forsøg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene. I fortsættelse af F. C. Eilschov giver S. her et alment filosofisk udblik over hele dyreverdenens egenart, bilagt med mange eksempler. Bogen er et smukt vidnesbyrd om S.s følelser for dyr og hans ønske om at vække forståelse for en mere human behandling af dem. – Som prædikant havde S. mange beundrere og kunne i alt fald i perioder glæde sig ved stort tilløb, skønt hverken hans ydre eller hans stemme var tiltrækkende. Hans prædiken var let forståelig og for jævne folk; den vidnede om praktisk menneskekundskab og genspejlede ofte hans ildfulde temperament; sproget var rent og kraftfuldt; de lejlighedsvise platheder misklædte ham i grunden ikke. Trykt foreligger Hellige Taler, 1776, Hellige Taler, 1787 og Fuldstændig Samling ... af Prædikener og Taler, 1794. For eftertiden har især S.s mange fortrolige breve til Bülow betydning; de er åbenhjertige og friske og har en ikke ringe kildeværdi ved de oplysninger de giver om spillet bag kulisserne. Interessant er også selvbiografien – ujævn, bizar, uimponeret, spillende af liv og lune.

Familie

Forældre: fuldmægtig hos grev Berckentin, senere kgl. toldbetjent Hans Jørgen S. (ca. 1726–71) og Anna Kirstine Schyth (ca. 1726-tidligst 87). Gift 19.11.1779 i Kbh. (Petri) med Christiane Friedericka Speerfeldt, født 27.7.1760 i Pyritz i Pommern, død 10.5.1830 i Kbh. (Holmens), d. af acciseinspektør Heinrich Johann S. og Anna Rosina Christiana Wiehe.

Ikonografi

Fremstillet på satirisk radering 1787. Stik af J. L. Seehusen, 1790. – Mindestøtte på Holmens kgd. Gravmæle af J. H. Rawert.

Bibliografi

Kilder. Professor L. S.s selvbiografi, skrevet 1788, udg. J. H. Bang I-II, 1874–75 = Skoleprogr. for Sorø. Udv. breve af L. S., udg. samme I-II, 1876–77 = Skoleprogr. for Sorø. Nogle aktstykker og breve vedr. Johan v. Bülow, udg. samme, 1878 = Skoleprogr. for Sorø 26–39. Af Johan v. Bülows papirer, udg. Ludv. Daae, Kria. 1864 136–234 (breve). L. S.: Fortrolige brev om Trondhjem og trønderne, udg. John Ansteinsson og Olav Flønes, Trondheim 1946.

LU. Magazin for religionslærere, ved L. N. Fallesen IV, 1796 623–34 (heri bibliografi). Nyt theologisk bibl., udg. Jens Møller XX, 1832 281 f. Fr. Chr. af Augustenborg i Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891–93 633–35. Søren Tybring i Museum, 1896 II 231. A. E. Erichsen: Trondhjems katedralskoles hist., Trondhjem 1911 222–34. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm II, 1925–30. Asbjørn Øveras m.fl.: Trondheim katedralskoles hist. 1152–1952, Trondheim 1952 23–45. Hans Midbøe i Det kgl. no. vidensk. selsk.s forhandl. XL 1967, Trondheim 1968 20–32.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Fredensborg
by i Nordsjælland; 8406 indb. (2013). Freden ...Artikel i Den Store Danske
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
testamente
viljeserklæring, hvorved en person bestemmer, hv ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Augustenborg
by beliggende ved bunden af Augustenborg Fjo ...Artikel i Den Store Danske
Trondheim
Trondhjem , Norges tredjestørste by beliggen ...Artikel i Den Store Danske
Landkadetakademiet
  Landkadetkompagniet , fra 1803 Landkadetkorpset , ...Artikel i Den Store Danske
Søkadetakademiet
dansk skole til uddannelse af søofficerer, oprettet ...Artikel i Den Store Danske
oprejsning
se erstatning i strafferetspleje. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
BjKorn
18/07/2011
PGLin
18/07/2011
  • Læst 428 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki