Ludvig Christian Müller, 12.5.1806-5.6.1851, præst, seminarieforstander. Født i Kbh, død i Hammelev, begravet i Starup. M. voksede op i et velhavende hjem med beskedne vaner. Hans far var en god og livlig fortæller, og gennem ham fik drengen tidligt sans for historie. I sine kortfattede erindringer, optrykt i Ludv. Chr. Müllers Eftermæle, 1851 fortæller M. at faderen modsatte sig at han skulle lære at læse og skrive før han kunne tænke og tale. Som otteårig blev han sat i Borgerdydskolen hvorfra han blev student 1822. Her havde han bl.a. den lærde Jac. Chr. Lindberg som lærer. Allerede i skolen udtrykte M. sig flydende på hebraisk. Som student oversatte han Det ny testamente fra græsk til hebraisk. Efter forældrenes død blev han lærer på forskellige skoler, bl.a. på Borgerdydskolen hvor Søren Kierkegaard var hans elev. Privat underviste han H. C. Andersen til studentereksamen. Gennem Jac. Chr. Lindberg, der også var hans lærer på universitetet, kom han tidligt i forbindelse med N. F. S. Grundtvig, blev huslærer for hans sønner og tilsluttede sig hans kirkelige og folkelige tanker. Den store sprogforsker Rasmus Chr. Rask, der havde sat ham i gang med at studere islandsk, skaffede ham legat til 1 1/2 års studieophold på Island (1832-33). Inden opholdet havde M. udgivet en islandsk grammatik, 1830, efter rejsen udgav han en samling angelsaksiske tekster med ordbog, 1835 og Islandsk Læsebog, 1837. Størst betydning fik rejsen dog for udformningen af hans skoletanker. I artiklen Danmark og Island (Dansk Folkeblad, 1837) fortæller han om hvorledes den islandske børneundervisning der foregår i hjemmene lærer børnene at læse, skrive og regne samtidig med at de får sagaerne fortalt og ser og hører om forældrenes arbejde. De lærer tidligt at hjælpe til og forener praktisk og teoretisk viden så de som voksne udgør et folk der udtrykker "sand Dannelse, Grundkundskaber og rigtige Grundsyn."

M. fortsatte efter hjemkomsten fra Island også sine klassiske studier, udgav 1834 en hebraisk grammatik, men fordybede sig først og fremmest i dansk litteratur og historie. Han begyndte 1836 at udgive sin Danmarks Historie i Lindbergs tidsskrift Nordisk Kirke-Tidende. Første del af bogen, der fylder ca. 600 sider, spænder over tiden fra asiaternes (asernes) tog mod Norden som det kan læses ud af den nordiske mytologi til Knud den Store. Samtidig fortalte han dette stof for en stor forsamling på Borchs kollegium hvor han boede. Han var en fremragende fortæller. Med enkle dagligdags udtryk og slående formuleringer holdt han forsamlingen i ånde som Grundtvig nogle år senere gjorde det da han i samme sal fortalte sit Mands Minde. For prinsesse Caroline Amalie på Sorgenfri gentog han sine historiske foredrag for en indbudt kreds. På J. P. G. Jensens "danske skole" på Christianshavn udviklede han i samme periode sine evner som lærer for børn. M. ønskede at blive forstander på Jonstrup seminarium, men blev forbigået på grund af sin nære tilknytning til den grundtvigske kreds. 1837 blev han residerende kapellan ved Ribe domkirke og sognepræst i Sem. Lige inden flytningen nåede han at udgive 2. del af sin Danmarkshistorie der på andre 600 sider behandler tiden fra Knud den Store til Kong Abels død 1252. Det lige så tykke 3. bind udkom 1840; det dækker historien til Christian den Anden. Derefter standsede hans historieforskning af mangel på adgang til biblioteker. Et lille hæfte fra 1842 udgør 4. bind der standser ved Grevens fejde. Både som præst, som historiefortæller i det historiske selskab i Ribe og som lærer på latinskolen i byen fik M. mange tilhørere. Han blev fra 1839 draget med i den nationale vækkelse i Sønderjylland, skrev artikler om dansk sprog og historie i tidsskriftet Dannevirke der startede året før, og anbefalede kongen at oprette et dansk seminarium i Tønder eller Haderslev. M. deltog også i forarbejderne 1842 til oprettelsen af højskolen i Rødding. Som latinskolelærer påvirkede han Sofus Høgsbro, den senere forstander for Rødding højskole, som folkelig foredragsholder påvirkede han Christen Kold der skaffede ham som taler til Forballum hvor Kold var huslærer. M. foretrak at undervise fremfor at være præst og søgte derfor embedet som forstander for seminariet i Snedsted hvortil præsteembedet i Snedsted og Nørå hørte. Han fik stillingen 1842, og da seminariet flyttede til Ranum 1848, fulgte han med som forstander og sognepræst for Bjørnsholm og Malle. Svigtende helbred fik ham til at søge mindre omfattende arbejde i en mildere egn, og 1850 udnævntes han da til sognepræst for Starup og Grarup ved Haderslev, men døde året efter.

M.s største betydning var som folkelig skribent og fortæller og som seminarielærer. Foruden Danmarkshistorien udgav han Den bibelske Historie I–11 (Gamle og Nye testamente), 1848 og 1851 der genudgaves helt til 1931, og som i disse 80 år var den mest brugte bibelhistorie for videregående elever. Hans Oversigt over Verdenshistorien, 1851 og hans Danmarks Sagnhistorie, 1851 var grundlæggende bøger at fortælle ud fra på højskoler og friskoler de følgende 30 år. Hans kristelige forfatterskab spænder fra Udvalg af danske Psamler, 1831 over Ansgars Levnet, 1842 til Udvalg af danske Højtidspsalmer, 1842. I 1864 blev en del af hans folkelige tidsskriftartikler udgivet af Fr. Hammerich i Samlede Smaaskrifter. M. lærte eleverne på Snedsted og Ranum seminarier at lytte til historiske fortællinger, læse dem i historiebøger og genfortælle dem i timerne. Samtidig lærte han dem hvorledes digte, salmer og sange kan indgå i undervisningen. Sammen med den lidt yngre H. J. M. Svendsen på Jelling seminarium grundlagde han den seminarieundervisning der bygger på elevens egen tilegnelse af et historisk stof, og derved afskaffedes den udenadslæren der indtil da havde hærget seminarierne såvel som almueskolerne. M.s sønderlemmende kritik af tidens børneskole kan læses i artiklen Om Underviisningen i vore Almueskoler i Dansk Kirketidende 1849. Hans samtidige fremhævede at han var en fremragende lærer for de dygtige elever. Han var lærer for senere så kendte højskole- og seminarielærere som Lars Bjørnbak,Anders Povlsen Dal, Morten Eskesen og Jeppe Tang. Grundtvigske præster ønskede 1846 M. som bestyrer for den højskole i Sorø som Grundtvig forberedte, men som aldrig blev til noget. Da Christen Kold 1850 søgte støtte til at starte sin bondehøjskole i Ryslinge var det M.s anbefaling der var medvirkende til at Grundtvig og de grundtvigske præster støttede den økonomisk. En af hans sidste elever i Ranum var den senere venstrepolitiker og folketaler Christen Berg, der foranledigede mindestenen sat for M. på Starup kirkegård. Ved M.s død udtalte Grundtvig at han "skrev og talte Dansk med en Renhed, Lethed og Livlighed, som endnu er sjælden hos vore boglærde baade i Kirken og Skolen", og at "Snedsted var det eneste Seminarium, hvor der ikke lærtes Tysk og endnu mindre oplystes med Tyske Briller, men forberedte den jævne, levende Oplysning, som ene er Folkets Tarv og endnu desværre Folkets beklagelige Savn".

Familie

Forældre: divisionskirurg, justitsråd Hans Christian M. (1759-1826) og Jacobine Catharina Steinfass (1769-1827). Gift 17.6. 1835 i Kbh. (Frue) med Hanne Henriette Hjorth, født 23.2.1814 i Kbh. (Holmens), død 30.4.1898 i Roskilde, d. af fuldmægtig i kanaldirektionen, senere kontorchef i generaltoldkammeret, kammerråd Peter Jonassen H. (1787-1861) og Maren Høedt (1787-1854). – Far til Sigurd M. (1844-1918).

Ikonografi

Litografi af L. A. Kornerup efter silhouet tegnet af H. C. Ley. Efter denne og oplysninger fra gamle elever udførte C. Martin-Hansen en buste 1906 (Tønder mus.; foran Ranum seminarium).

Bibliografi

Peter Rørdam, udg. H. F. Rørdam II, 1892 182-84 (brev). Tidsskr., udg. H. Begtrup II, 1906 206-13 (brev). Højskolens ungdomstid i breve, ved Roar Skovmand II, 1960. – L. C. M.s eftermæle, udg. Th. Fenger, 1851. [Samme] i Dansk kirketid. VI, s.å. 451-56. Holger Begtrup: Christen Berg, 1896. C. M. C. Kvolsgaard: Seminariet i Snedsted og Ranum, 1898. Morten Eskesen i Højskolebl. XXXI, 1906 625-36. Samme: L. M.s saga, 1907. J. Nissen i Hjem og skole VI, 1913 65-92 (optr. i forf.s Ti levnedsløb, 1919 180-205). Chr. Hauch: To seminarieforstandere, 1920 5-110. Breve fra og til N. F. S. Grundtvig II, 1926. Kristen A. Lange: Den danske friskole I-II, 1933. Friskolen gennem 100 år, red. A. Ankerstrøm I–III, 1946. H. C. Andersen: Mit livs eventyr, ny udg. I-II, 1975 (jfr. L. M. i Højskolebl. XXX, 1905 412). – Breve i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig