Dansk Biografisk Leksikon

Morten Larsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Morten Larsen,  13.11.1851-19.9.1936, præst. Født i Vesterø sg. på Læsø, død i Holstebro, begravet sst. L. blev tidligt forældreløs og kom efter ophold i forskellige plejehjem i snedkerlære hos en svoger i Nødebo, et fag han dog ikke havde håndelag for. Imidlertid var pastor Høeg i Torup blevet opmærksom på den begavede og lærelystne unge mand og optog ham som plejesøn i sit hjem. 1873 tog L. lærereksamen fra Jonstrup, tre år efter studentereksamen, og 1887 blev han cand.teol. I sin studietid følte han sig stærkt knyttet til professor P. Madsen, og fordybelse i Søren Kierkegaards skrifter prægede ham for livet. 1881–85 var L. præst for den dansk-norske menighed i Paris hvor hans plejemor holdt hus for ham. Både Bjørnstjerne Bjørnson og Jonas Lie boede da i Paris, og i deres hjem kom han ofte, tiest i den sidstes. Kærlighedssorger og ny læsning af Kierkegaard førte ham ind i en stærk religiøs krise. Under sine åndelige kampe fik han hjælp af en katolsk præsts prædiken han tilfældigt hørte, fandt sit faste hjemsted i den kristne tro og følte sig under krisens forløb mere og mere i discipelforhold til N. F. S. Grundtvig. 1885 blev han højskolelærer i Ebeltoft og 1887 præst for den nystiftede valgmenighed i Holstebro (til 1927).

I grundtvigianismen havde L. en stærk position, sad i Kirkeligt samfunds bestyrelse 1898–1927 og var bevægelsens mest fremtrædende repræsentant i det kirkelige udvalg 1904–07; han var dets mest talende medlem, bekæmpede enhver kirkeforfatning, menighedsråd, liturgiske reformer etc. og hævdede lidenskabeligt den "tålsomme" folkekirke, dvs. en bekendelsesløs politisk-økonomisk ramme om frie menigheder. Derfor ønskede han N. P. Arboe Rasmussens forbliven som præst, thi netop en "kættersk" præst dokumenterede folkekirkens "borgerlighed" – og des bedre kunne man så religiøst tage afstand fra ham. L. stemte mod udvalgsflertallets forfatningsforslag og rejste landet over en voldsom agitation imod det (Ud af Fangenskabet, 1908). Efter sagsanlægget mod Arboe Rasmussen trådte L. ud af folkekirken og fik sin menighed til at følge sig; først 1966 blev menigheden i Holstebro atter valgmenighed. Som polemiker var han sjældent sårende, som regel klar, ofte skarp, dannet i Kierkegaards skole. Hans stærke nationale følelse bevægede ham til 1909 at stille sig ved folketingsvalget i Holstebrokredsen som tilhænger af N. Neergaards forsvarspolitik, og efter verdenskrigen arbejdede han for en sydligere grænse end den der blev sat. Men først og fremmest var han præst. Hans liv var et stærkt vidnesbyrd. Han var offervillig, godgørende, elsket af sin menighed. Han var en forkynder af Guds nåde, af ydre lille og uanselig; i begyndelsen af sin tale var han ofte famlende og søgende, men emnet greb ham og han kunne, i åndens tjeneste, vidne med et vejrs vælde og kraft, efter skriftens ord: "ikke er det jer som taler, men min faders ånd som taler i jer". Som taler og prædikant var L. kendt landet over; især betød han meget for menighedsskolen på Liselund hvor Niels Dael var hans nære ven, og uden tvivl havde han sit ståsted i grundtvigsk ortodoksi, men som forkynder gav han udtryk for en stærk subjektivisme og rendyrkede i overensstemmelse med førkrigstidens liberale teologi den religiøse oplevelse og den kristne personligheds vækst. Da en teologisk reaktion satte ind på disse punkter omkr. 1930 blev L. udsat for hvas kritik. -Hans mange boglige arbejder er præget både af hans polemiske evne og hans gerning som forkynder: Brændende Spørgsmaal I-V, 1901–11, Hvad er Meningen?. 1917, Kirkepolitiske spørgsmaal i Nutiden, 1919, Lov og Evangelium, 1899 (2. udg. 1910), En Opvaagnen I-II. 1912–13 (samlet udg. 1922), Livstanker I-III. 1918–21, Helligaanden, 1923, ISkumringen, 1927, De levende Vandstrømme, 1929, Kristus i os, 1930, Oplevelse, 1933, Fjorten Dage paa Liselund. Romerbrevet Kap. 9–11. 1935.

Familie

Forældre: husmand og sømand Lars Marcussen Mortensen (1819–54) og Karen Larsdatter Bang (1815–54). Ugift.

Ikonografi

Mal. af Johs. Krogh, 1911 (Liselund), af Ole Søndergaard, 1928 og af L. Find, 1932 (Holstebro frimenighedskirke). Monument af T. Westergaard, 1960 (ved Holstebro frimenighedskirke), udkast i brændt ler. Foto. – Mindesten på Hobro gl. kgd., 1937.

Bibliografi

K. Olesen-Larsen m.fl. i Tidehverv, 1931 23–28 38–46 66–70 82f 102f. A. C. Andersen: Grundtvigsk kirkepolitik ved M. L., 1942. Samme: To norske digtere og en da. præst, 1943. Samme: Hvordan var han egentlig I-II. 1944–45. Karen Johansen: M. L., 1942. Jens Krustrup: M. L., 1946. P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan II, 1953. Samme i Den danske kirkes hist. VIII, 1966.

Læs også om Morten Larsen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Morten Larsen
Morten Larsen
1851-1936, dansk præst. Tidligt var han præget af Ki ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
forsvarspolitik
den del af udenrigspolitikken, som ved militære ...Artikel i Den Store Danske
Kristus
i Det Nye Testamente (NT) både en titel og, i Pa ...Artikel i Den Store Danske
folkekirken
... den danske folkekirke , den evangelisk-luthe ...Artikel i Den Store Danske
Torup
Torups slott , herregård ca. 15 km øst for ...Artikel i Den Store Danske
valgmenighed
fri menighedsdannelse inden for den danske folkekirk ...Artikel i Den Store Danske
Nødebo
by i Gribskov ved Esrum Sø 5 km nord for ...Artikel i Den Store Danske
kirkeforfatning
almindelig betegnelse for en samlet reguleret kirkeo ...Artikel i Den Store Danske
subjektivisme
den filosofiske opfattelse, at menneskets erken ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
FrN
18/07/2011
PGLin
18/07/2011
  • Læst 683 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki