N.A. Jensen

N.A. Jensen, Niels Anton Jensen,  28.1.1869-3.3.1954, præst, forfatter. Født i Fillerup, Odder sg, død i Åbenrå, begravet Bovlund kgd., Agerskov sg. Efter præliminæreksamen 1882 (fra Odder), beskæftigelse ved landbruget 1883–84, studentereksamen 1887 (fra Døcker) og teologisk embedseksamen 1892 var J. elev på Vallekilde højskole vinteren 1892–93 og på Testrup sommeren 1893, derefter historielærer ved Vestre Borgerdydskole og Haderslev læreres skole 1893–95. Svage nerver tvang ham til at opgive lærer- og højskolevejen. Efter en rekreationsrejse til syden og et ophold i hjemmet blev han 1896 kapellan i Lumsås. Her begyndte han 1901 sit historiske forfatterskab med skitsen En Familie fra Odsherred. Danmarks rigeste historiske egn, grænselandet mod syd, drog ham, og 1903 blev han sognepræst i Jernved ved Ribe hvorfra han tog på studie- og foredragsrejser over grænsen. Det førte 1909 til rejsningen af en mindesten i Emmerlev ved Højer for den kendte Bojsen-slægts stammoder Gedske Marie Outzen. 1910 fulgte en personal-historisk studie over hende (Godt Mod, 2. udg. 1935). Jævnsides hermed blomstrede sognearbejdet hjemme med oprettelse af sognebogsamling, tyendesparekasse og Sønderjysk forening, bygning af forsamlingshus og kirkerestaurering. Han var ivrig deltager i de fastelavnsmøder i Ribe som skulle knytte båndene over grænsen. 1914 tvang hans svage helbred ham til at tage afsked for at hvile ud, men krigen kom og sammen med den et nyt og større kald. Gymnastikdirektør N. H. Rasmussen som havde taget et dansk arbejde op for sønderjyske krigsfanger sendte J. til fangelejren i Aurillac i Sydfrankrig, hvor han 1915–16 var præst og lærer for de derværende sønderjyder. 1917–18 var han i samme ærinde i Rusland hvor han i revolutionstiden med stort besvær fik samlet fangne sønderjyder i Jurjef Polski nordøst for Moskva og til sidst sendt dem hjem over Stockholm. Ventetider, 1926, er en litterært og tidshistorisk værdifuld samling rejsebreve fra disse bevægede år. Efter det opslidende arbejde måtte J. atter hvile et års tid, men da der 1919 blev fri adgang til Sønderjylland indsattes "Sønderjydernes Ven" som frimenigheds-præst i Bovlund efter L. B. Povlsen; samtidig var han konstitueret sognepræst i Agerskov. Den nye grænse drog ham længere mod syd, og 1922–37 var han sognepræst i Møgeltønder, hvis konservative bønder han dog kun i ringe grad kom på talefod med; derimod fik han nye nationale opgaver. 1921 lykkedes det ham at rejse grænse-efterskolen i Rens, Burkal sogn. Som foredragsholder i grænselandets forsamlingshuse og landet over gav han – i Grundtvigs ånd – sit betydningsfulde bidrag til kristelig og folkelig oplysning. Forfatterskabet fortsattes med en række litterært og historisk lødige småstudier. Han fandt således navnet frem på den præstekone, Caroline Augustiny, der efter feltpræst Erik Høyer Møllers anonyme omtale tog sig af de danske i Dannevirke-stillingen under treårskrigen, og fik en mindesten rejst på hendes grav på Hollingsted kirkegård.