Ole Vind, Oluf Vind, 1590-18.8.1646, præst. Født i Hyllinge, død i Kbh. V. blev student 1609 fra Roskilde. I Kbh. kom han i huset hos professor Hans Poulsen Resen og nød dennes bevågenhed. 1610-15 var han i underordnede stillinger i tjeneste hos den udvalgte prins Christian, men studerede åbenbart flittigt i sin fritid, formentlig tilskyndet af Resen. 1611 blev han baccalaur og 1617 blev han af Resen, nu Sjællands biskop, kaldet til rektor i Slangerup og tog s.å. magistergraden. 1619 blev han konkrektor i Roskilde, men allerede n.å. drog han udenlands, først til Rostock, siden til Wittenberg hvor han var i huset hos professor Balthasar Meisner. Sidsnævnte sted traf han også Giessner-teologen Balthasar Mentzer der fik ham til at studere teologi hvor han ellers før særlig synes at have dyrket det græske sprog. VIstnok anbefalet af Holger Rosenkrantz (1574– 1642) der gennem mange år blev ham en trofast velynder havde V. fået det kgl. rejsestipendium, og desuden tjente han til livets ophold ved at undervise andre, deriblandt den senere professor i græsk Hans Christophersen. 1625 kom han hjem og blev straks af Resen kaldet til rektor ved Vor Frue skole i Kbh. Kun tre måneder senere blev han sognepræst ved Helligåndskirken sst. og 1642 sognepræst ved Vor Frue kirke samt øverste provst i Sjællands stift. I disse stillinger vandt han navn som en veltalende og nidkær prædikant. Særlig fremhæves at han lagde vægt på i froprædikener at forklare større sammenhængende dele af skriften, således profeterne og Pauli breve. Om hans uforfærdede sindelag vidner fortællingen: Da han engang i Frue kirke med fynd og klem havde revset de synder der gik i svang ved hoffet beklagede nogle hoffolk sig for Christian IV der pålagde ham at holde prædikenen igen. Med stor frimodighed gentog V. da sin prædiken for kongen idet han til slut bedyrede: "Det var, Guds død! de samme ord, jeg talte i Vor frue kirke!" Kongen tog ham ikke dette unådigt op, men kaldte ham tværtimod ikke længe efter (1645) til sin hofprædikant og konfessionarius skønt V. selv ivrigt protesterede derimod da han af flere grunde ikke ville føle sig hjemmevant i hoffets sfære. N. F. S. Grundtvig har siden i et magtfuldt digt (i Roskilde-Riim, 1814) skildret mødet mellem Christian IV og den djærve mester V. To ligprædikener fra hans hånd, den ene over Holger Rosenkrantz (1643) (Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 24-35) og den anden over Mette Rosenkrantz (1647) giver ikke nogen forestilling om den personlige kraft der skal have præget V. som prædikant, men afspejler blot tidens ortodokse, lærdomstyngede prædikemåde. 1646 skulle V. have været kreeret til dr.teol., men døde forinden.

Familie

Forældre: sognepræst Jens Olsen V. (død 1602) og Maren Mortensdatter Grum. Gift 1. gang 1627 med Anna Winstrup, født 1601, død 1635, d. af biskop Peder Jensen W. (1549-1614) og Anna Eisenberg (1575-1646). Gift 1. gang 7.11.1641 i Kbh. (Frue) med Sidsel Pedersdatter, d. af borgmester Peder Andersen Randulf (død 1620, gift 1. gang med Magdelone Ingversdatter, død 1607) og Anna Balthasarsdatter (død 1622).

Ikonografi

Fremstillet s.m. Chr. IV på mal. af C. C. Andersen, 1872 (Fr.borg), på mal. af H. P. Lindeburg, 1885, på tegn. og to forskellige mal. af W. Marstrand og på mal. af V. Neiiendam udst. 1932.

Bibliografi

Danische Bibl. II, 1738 184-89 (brev). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia I, 1887-89 (fot. optr. 1969) 48. – Progr. fun. univ. Hafn. over O. V., 1646. D. G. Zwergius: Die siellandske clerisie, 1754 588-92. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. IV, 1868-74 697f. Hist. saml. og studier, udg. samme IV, 1902 310 318 480.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig