Dansk Biografisk Leksikon

Otto Diderik Lütken

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Otto Diderik Lütken,  17.3.1713-25.1.1788, præst, økonomisk forfatter. Født i Nordrup ved Slagelse, død i Skellerup ved Nyborg, begravet sst. L. blev student fra Sorø 1732, var 1736 huslærer på godset Hindemae på Fyn, tog teologisk embedseksamen 1737 og ernærede sig atter en tid som huslærer dels på Brolykke, dels på Hindemae. 1743 kaldtes han som sognepræst til Skellerup-Ellinge ved Nyborg hvor han trods gentagne tilbud om forflyttelse til bedre kald forblev til sin død. Som præst gjorde L. sig ikke påfaldende bemærket, heller ikke nogle digteriske ungdomsforsøg hæver sig over det gængse, men som økonomisk forfatter står han som en pionerskikkelse.

L. medvirkede, oprindelig vist med nogen modvilje, i Erik Pontoppidans (1698-1764) Danmarcks og Norges oeconomiske Magazin der frem til udgiverens død bragte godt et dusin større og mindre bidrag fra L. Da Pontoppidans død standsede udgivelsen, skal L. have indleveret endnu tre afhandlinger der er gået tabt. De centrale af artiklerne blev sammen med nyt, uddybende stof offentliggjort i Undersøgninger ang. Statens almindelige Oeconomie I-II, 1760 hvor 1. del beskæftiger sig med statens almene økonomiske forhold, mens 2. del er helliget "landvæsenets indretning". Værket var dediceret til akademisteme på det ridderlige akademi i Sorø, og det er troligt at L. har forestillet sig, at hans arbejde skulle tjene disse som en art indføring i nationaløkonomi. Til dette arbejde knytter sig Undersøgning om de fornemste nu værende Hindringer for Folkemængden i de Europæiske Stater, samt om de til slige Hindringers Hævelse tienlige Midler, 1761. Det er på disse to skrifter L.s ry som økonomisk forfatter hviler. I forhold til sine samtidige i den første fase af økonomisk teoretisk debat i Danmark udmærker L. sig ved stringent og skarp form der ikke sjældent i lighed med hans kolleger antager form af egentlig polemik. L. hæver sig imidlertid over de øvrige ved en udviklet evne til abstrakt fremstilling af økonomisk-teoretiske sammenhænge og en klar originalitet i forhold til franske og særlig tyske (J. H. G. von Justi) forbilleder. L. gennemspiller i sine bidrag de gængse emner inden for tidens kameralistiske litteratur, men han er generelt langt mindre moraliserende og dogmatisk end sine samtidige. L. placerer som den første økonomiske skribent herhjemme selve den økonomiske analyse som et nødvendigt grundlag for diskussionen af den økonomiske politik. Hvad udformningen af økonomisk politik angår, stillede han sig skeptisk over for tidens beskyttelses- og manufakturpolitik, og hans synspunkter peger frem mod den begyndende modificering heraf i 1780'erne og toldloven af 1797. L.s originalitet er især markant i hans betragtninger omkring befolkningsspørgsmålet hvor han nok i lighed med samtiden anser en befolkningsforøgelse som et gode, men samtidig hævder at der til et lands størrelse og frugtbarhed hører en given maksimal befolkning med en given levestandard, og at en forøgelse herudover vil medføre forringet levefod. L. foregriber T. R. Malthus' befolkningsteoretiske opfattelse. Også L.s bidrag til pengeteorien og til debatten omkring luksusforbrug og -produktion udmærker sig ved skarphed og originalitet.

L. beskæftigede sig indgående med samtidens landbrugs- og landboforhold, dels i 2. del af "Undersøgninger" fra 1760, dels i en række betænkninger og trykte bidrag til den debat der tog udgangspunkt i G. C. Oeders skrift om den danske bondes frigørelse 1769. Særlig den anonyme, men utvivlsomt af L. forfattede Anders Jydes Anmærkninger, 1773, er her væsentlig for L.s synspunkter, samtidig med at dette arbejde mere end noget andet refererer til læsning af udenlandsk litteratur. Allerede 1768 indsendte L. til generallandvæsenskollegiet en betænkning der advarede mod bestemmelse af hoveriet, og n.å. indsendte han sammen med den fynske godsejer F. Bagger, Julskov, en omfattende betænkning om landboforholdene. L. synes også at have samarbejdet med den kendte godsejer og landøkonomiske forfatter A. C. Teilmann, Nørholm. L. fremstår som en så godt som ubetinget forsvarer af de bestående forhold i landbruget, mente at dansk landbrug havde nået noget nær sin fuldkomne udformning og fandt generelt bondens situation god og fri over for reformvennernes påstande om det modsatte. L. indrømmede naturligvis, at der var forhold der var mindre tilfredsstillende, men han markerede sig som en bestemt modstander af de tanker om mere radikale indgreb der blev lanceret sidst i 1760'erne. L. forsvarede det ubestemte hoveri, landsbyfællesskabet, advarede mod arvefæste og understregede over for kravene om forbedring af bondens stilling hensynet til andre samfundsgrupper, fx husmandsbefolkningen. Hans indlæg var ikke uden præcise iagttagelser og kritik af reformindlæggenes mere ideologisk bårne opfattelse, over for hvilken han stillede skepsis over for nytten og muligheden af at ændre på bondens retlige stilling. Allerede Erik Pontoppidan antydede, at L.s forsvar for det bestående system kunne hænge sammen med hans placering på det frugtbare Fyn hvor bondens almene situation var langt gunstigere end på Sjælland. L. vandt betydeligt ry i sin samtid, hans skrifter oversattes til tysk og blev grundigt anmeldt. Snart blev hans indsats imidlertid glemt og hans forfatterskab først atter fremdraget i Edvard Holms og H. L. Bisgaards arbejder. Især den sidste har prist L.s originalitet, men også i nyere økonomisk historie står L. som "givetvis den første herhjemme, der har formået at analysere økonomiske problemer ud fra en sammenhængende teoridannelse" (J. Estrup).

Familie

Forældre: kvartermester, senere regimentsskriver i Antvorskov og Korsør amter Joachim L. (1664-1743) og Margrethe Elisabeth Bielefeld (1669-1754). Gift 1. gang 18.10.1743 på Brolykke, Hindsholm, med Anna Petersen, fremstillet i kirken 27.6.1722 i Odense, død 1751, d. af prokurator, senere birkedommer, kancelliråd Lorentz P., Brolykke (død 1749) og Anna Maria Buchwald (død 1763). Gift 2. gang 23.2.1752 i Odense med Anna Aabye, fremstillet i kirken 28.2.1718 i Odense, død 1754, d. af rektor i Odense, professor Thomas Aa. (ca. 1672-1748) og Johanne Marie Lerche (1690-1726). Gift 3. gang 27.7.1755 med Margrethe Schandorff Suhr, født 30.3.1722 i Utterslev, Lolland, død 21.7.1778 i Skellerup, d. af sognepræst Peder S. (1678-1735) og Marie Schandorff (død 1740). - Bror til Frederik C. L.

Ikonografi

Mal., efter dette kopi af H. J. Fæster, 1892.

Bibliografi

Edv. Holm: Nogle hovedtræk af trykkefrihedstidens hist., 1885 (reproudg. 1975) 124-26. Samme: Danm.-No.s hist. 1720-1814 III,2, 1896 144f. H. L. Bisgaard: Den danske nationaløkonomi i 18. årh., 1902. Hans Jensen: Dansk jordpolitik 1, 1936 (reproudg. 1975). Fr. Skrubbeltrang: Husmand og inderste, 1940 (reproudg. 1974). Samme: Det danske landbosamf., 1978. Aa. Rasch: Dansk toldpolitik, 1955 180-83. Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk politik efter 1784 I, 1968 17f. Jørgen Estrup i Danske økonomer, 1976 61-93. Erik Oxenbøll: Dansk økonomisk tænkning, 1977. - Papirer i landsark., Odense.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
levestandard
talmæssig sammenfatning af levevilkårene for individ ...Artikel i Den Store Danske
nationaløkonomi
videnskaben om anvendelse af knappe resurser til ...Artikel i Den Store Danske
Nørholm
hovedgård 11 km nordøst for Varde. Den er nævnt ...Artikel i Den Store Danske
økonomisk historie
gren inden for historieforskningen, der beskæftiger ...Artikel i Den Store Danske
Pontoppidan
dansk præste- og embedsmandsslægt, hvis navn er ...Artikel i Den Store Danske
betænkning
udtalelse og indstilling fra et folketingsudvalg om ...Artikel i Den Store Danske
Hindemae
(1326 Hindemarck , 1486 Hindemad , af hind 'h ...Artikel i Den Store Danske
frugtbarhed
mål for husdyrs evne til at forplante (reproducere) ...Artikel i Den Store Danske
ideologisk
(se ideologi ), vedr. ideologi. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CBjoe
18/07/2011
  • Læst 385 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki