Troels Arnkiel

Troels Arnkiel, Trogillus Arnkiel, 28.4.1639-3.9.1712, præst, forfatter. Født i Toldsted, Jordkær sg, død i Åbenrå. Efter skolegang i Lübeck kom A. til universiteterne i Leipzig, Dorpat og Kiel hvor han 1670 tog magistergraden og gjorde tjeneste ved klosterkirken. 1672 kaldtes han af hertug Christian Albrecht til præst i Åbenrå og provst i det tilliggende provsti. Da kongen 1684 satte sig i besiddelse af den gottorpske del af Sønderjylland nægtede A. at aflægge troskabseden og blev derfor afsat fra sit embede; hertugen lod ham fungere som visitator i Holsten. 1689 genindsattes han i Åbenrå og blev her til sin død idet dog hans svigersøn og efterfølger C. G. Koch var adjungeret ham fra 1700. Hans betydelige litterære virksomhed gik i to hovedretninger, en praktisk kirkelig og en videnskabelig antikvarisk. I den første henseende indlagde han sig fortjeneste ved indførelse af konfirmationen der vakte megen modstand, men var påbudt af hertug Christian Albrecht og 1682 blev vedtaget for hans provsti. Senere virkede han for den såvel som for stadige overhøringer i kirken i Holsten og, efter sin tilbagekomst, i Åbenrå. Han udgav i den anledning flere skrifter, deriblandt en lærd redegørelse for denne sags historie i kirken lige fra apostlene til samtiden, hvortil han brugte det berømte bibliotek på Gottorp som var stillet til hans rådighed. Denne reform tillige med hans hele stridbare natur indviklede ham i en række fortrædeligheder som til dels fjernede såvel menigheden som hans embedsbrødre fra ham. Hans arkæologiske interesse var vistnok vakt i den tidligste ungdom af den minderige egn (Urnehoved, Bolderslev osv.), i hvilken han var opvokset. Han udgav 1683 et lærd værk om guldhornet fra Gallehus Guiden-Horn, 1639 bey Tundern gefunden, 1691 et andet om den "cimbriske" hedningetro Cimbrische Heyden-Religion, og 1702–03 udkom i Hamburg et samlet værk i 4 kvartbind Der uralten mitternächtischen Völker Leben, Thaten und Bekehrung indeholdende foruden optryk af de ovennævnte skrifter tillige en fremstilling af hedenskabets grave og runesten samt vore forfædres omvendelseshistorie. Arbejdet er et blandt talrige vidnesbyrd om tidens vågnende sans for oldtidens mindesmærker, en broget blanding af antikvariske efterretninger vedrørende alle Jordens folkeslag, ofte tydet på en fuldkommen vilkårlig måde. Desuden indeholder dog bd. III adskillige værdifulde bemærkninger byggende på A.s egne iagttagelser og gravninger, ligesom han ved brevveksling med arkæologisk interesserede embedsbrødre (Blanck i Oversø, Clausen i Toftlund, Reimer i Hammelev) har skaffet sig flere oplysninger. A.s opfattelse af halvøens etnologiske forhold svarer i alle henseender til hans samtids. I "Cimbrien" boede oprindelig kun jyder, sachser, vender og friser, og af disse havde sachserne hjemme i landet op til Kolding. Først senere trængte danerne sig ind. Bag denne opfattelse ligger ingen danskfjendtlig tendens, og hans værk er på intet punkt præget af uvilje mod det danske folk. Politisk følte han sig derimod stærkt bundet til hertugen, og hans udpræget gottorpske sindelag gav sig fx til kende i hans omtale af Roskildefreden 1658 der gjorde hertugdømmet til et "suverænt, frankt og frit land".