Christopher Schrøder Andresen

Christopher Schrøder Andresen, 3.4.1760-18.5.1832, præst. Født i Rønne, død i Kerteminde, begravet sst. A. blev student fra Helsingør 1775 og tog 1779 filologisk embedseksamen; 1781 fik han Valkendorfs kollegium, men blev 1783 angrebet af sindssygdom. Efter helbredelsen tog han 1787 både teologisk embedseksamen og magistergraden og blev s.å. rektor ved Rønne latinskole. I denne stilling indlagde han sig megen fortjeneste. Skolen fik sin tidligere dimissionsret til universitetet tilbage, og han fik tilvejebragt et bedre skolelokale. I sine kundskabskrav til disciplene var han streng, men viste sig i øvrigt som en ven af mildere skoletugt. 1805 udnævntes A. til sognepræst i Vissenbjerg hvorfra han 1820 forflyttedes til Kerteminde og Drigstrup. Her havde de gudeligt vakte 1819 fundet en fører i husmand Chr. Madsen, Bregnør. A. forsøgte ud fra sit rationalistiske standpunkt forgæves at bekæmpe bevægelsen. Befolkningen delte sig i to partfer, og de vakte rejste hårde anklager mod A. Bl.a. skrev Chr. Madsen i et brev til dronningen at deres præster der skulle vise dem til et gudfrygtigt liv henviste dem til drik, spil og dans. For denne og andre ytringer blev der anlagt offentlig sag mod Chr. Madsen, og da der blev tale om at ophæve denne, modsatte A. sig det da flere af hans sognefolk under eds tilbud havde tiltrådt de grove beskyldninger mod ham. Sagen endte 1829 ved en højesteretsdom der idømte de anklagede bøder. Da Chr. Madsen kort efter døde nægtede A. at holde ligtalen. En af hans foresatte, amtsprovst Lutken, kalder ham "en lærd, yndet og højst godmodig Lærer", og hans optræden over for de vakte må for en del forklares ud fra deres egen hensynsløshed.