F.V. Andersen, Frederik Vilhelm Andersen, 11.9.1820-19.5.1910, præst. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Nordrup ved Ringsted. A. blev 1838 student fra Borgerdydskolen i Kbh. hvor han havde fået indpodet en varm kærlighed til de klassiske sprog, deltog med stor iver i studenterlivet og dyrkede i de første år i udstrakt grad filosofiske og æstetiske interesser. 1843 blev han cand. teol., og 1844 konstitueredes han som adjunkt i Vordingborg hvor han udarbejdede en afhandling for den teol. licentiatgrad Det christelige Underbegreb i historisk Udvikling som blev antaget af fakultetet, men ikke nåede frem til offentligt forsvar da den ansøgte dispensation fra brugen af det latinske sprog ved kgl. resolution blev nægtet. 1845 gik A. over i gejstlig virksomhed som sognepræst, først i Nordrup og Farringløse, fra 1871 i Ringsted og Benløse og fra s.å. som provst for Ringsted og Alsted herreder, fra hvilke embeder han 1894 tog sin afsked. I sine første præsteår var A. påvirket af den begyndende vækkelse, men grundtvigianismens kamp for kirkelig frihed og Indre Missions syn på kulturlivet gjorde ham med årene mere og mere til tilhænger af den højkirkelige retning. Til dels under påvirkning af H. Martensen blev han en erklæret talsmand for kirkelig orden og fasthed og en varm forsvarer for nedarvede værdier og institutioner. Dette konservative helhedssyn prægede hans udmærkede kirkelige administration og kom til orde i hans mange indlæg om dagens brændende spørgsmål, således i fejdeskriftet Om den grundtvigske Paastand: at Folkekirken er en borgerlig Indretning, 1868, og over for Otto Møllers heftige angreb i det myndige, klart gennemtænkte Til Forsvar for J. P. Mynsters Eftermæle, 1881. I sine sogne virkede A. som en nidkær sjælesørger og fortrinlig prædikant. Hans forkyndelse var bibelfast, typisk evangelisk-luthersk i sit indhold med fremhævelse af bekendelsens betydning, og formelt mindede den ved sit klare og rene sprog om Martensens. Fyldige prøver på hans prædikemåde foreligger i hans postil Lader Eder forlige med Gud, 1887. Skønt A. i første række var den praktiske kirkemand var han dog tillige bestandig optaget af teologiske studier der satte frugt i en række afhandlinger og artikler. 1877–1904 virkede han som censor ved teologisk embedseksamen, og 1880 vandt han – 60 år gammel – den teologiske doktorgrad for en afhandling Embede og Ordination i deres indbyrdes Grundforhold. Både heri og i skriftet Nogle Betragtninger og Studier over og i Sammenhæng med Biskop Martensens "Den christelige Ethik", 1879 viser A. sig som en dygtig om end ikke meget original teolog af Martensens skole. Livet igennem følte han sig stående "i et taknemmeligt Discipelforhold" til denne mand der på sin side regnede A. – sammen med C. P. Rothe, B. J. Fog og L. Gude – til sine nærmeste venner og medarbejdere. Det er da også den Martensenske teologis ejendommeligheder, den spekulative tendens og foreningen af evangelisk-luthersk dogmatik med en vidtfavnende human kulturforståelse der kendetegner A.s teologiske standpunkt. – En søn, Frederik Immanuel Andersen (4.1.1849–22.3.1915) blev forstkandidat 1870 og 1874 skovrider, bl.a. 1884–1915 på Giesegård.

Familie

Forældre: justitsråd, ekspeditionssekretær i generalstabens bureau Andreas Christian A. (1787–1841) og Frederikke Christiane Saxtorph (1793–1848). Gift 14.5.1846 på Frbg. med Christine Elisabeth Friderichsen, født 21.8.1820 i Kbh. (Garn.), død 13.11.1906 på Frbg., d. af auditør, senere justitsråd og birkedommer Matthias F. (1790–1858) og Maren Kirstine Færch (1799–1872). – Far til Vilh. A.

Udnævnelser

R. 1876. DM. 1887. K.2 1894.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i univ. progr., 1881 107–10. – Vilh. Andersen i Mit hjem I, 1911 4–6. H. Scharling: Livsminder, 1919 143. Th. Hauch-Fausbøll og Grohshennig: Danm.s præstehist. 1884–1911, 1932 38–40.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig