Karl Povlsen, Karl Kristian Ludvig Povlsen, 13.1.1851-15.5.1918, præst. Født i Randers, død i Ryslinge, begravet sst. P. mistede ni år gammel sin mor, og det kom til at præge hjemmet; i skolen betød kun lærerne i dansk og historie noget for ham; hverken han selv eller andre fandt ham egnet til studier, og efter præliminæreksamen kom han på kontor; det plagede ham, og i sin nød betroede han sig til vennen Morten Pontoppidan som fik sin far til at gribe ind så P. 1869 kunne blive student fra Randers. Under teologistudiet var han mest optaget af H. N. Clausen, H. Brøchner og Rasmus Nielsen, men afgørende for ham blev kirkegangen i Grundtvigs sidste år i Vartov. P. var udpræget anlagt på venskab; han kom ind i "den borupske kreds" (J. Borup,V. Brücker, F. Rønning, Alfred P. og mange flere), en studentergruppe som dyrkede Rasmus Nielsens filosofi og blev kernen i den nygrundtvigske bevægelse; de tilbragte siden hen årligt en uge sammen og holdt kontakt ved en gennem lang tid løbende vandrebog ("Sagamanden"). For P. blev det også af varig betydning at han – via sin forlovede -1871 kom i forbindelse med V. Birkedal i Ryslinge. 1877 blev P. cand.teol., var derpå soldat og tilbragte et par år som lærer på Gedved seminarium og højskole, efter sigende var han bedre som gymnastik- end som religionslærer, men allerede nu var han en begejstrende foredragsholder. 1879-80 var han hjælpepræst hos Dines Pontoppidan i Randers, derefter i tre år kapellan i Tørring-Heldum, hvor han med fryd oplevede at de vakte (grundtvigske) sluttede sig til ham så han med sindsro kunne overlade den gamle sognepræst ("mit afløb") alle de kun pligtmæssige forretninger. Som alle unge grundtvigske teologer på den tid ønskede også P. at blive valgmenighedspræst, og det lykkedes da han 1883 blev Birkedals medhjælper og 1885 – da alder og politisk splid i menigheden tvang Birkedal bort – hans efterfølger, en stilling han beholdt til sin død. 1884 blev broderen Alfred forstander for Ryslinge højskole, og brødrene levede i mange år i et smukt samvirke til gavn for både skolen og menigheden som begge blomstrede op da provisorieårenes vanskeligheder var overstået. P. viste sig i høj grad egnet til på harmonisk måde at glide ind i Birkedals arbejde; han var stemningsbevæget og gemytrig som sin forgænger, svingede let fra muntert vid til dyb vemod, var en glimrende fortæller, forfatter af viser og sange, en god foredragsholder og en prædikant der i høj grad formåede at anskueliggøre sig ved billeder og citater. Ydre opgaver havde han kun få af – blev dog medlem af Kirkeligt samfunds bestyrelse – og hans helbred var i de senere år svagt så han måtte holde kapellan (fra 1913 var det Torkild Rørdam). P. har udgivet Tillæg 1-3 til Grundtvigs Fest-Salmer, 1912-13 og har skrevet Emilie Birkedal Lange, 1914 samt Efterladte Optegnelser i Mindeblade om Karl Povlsen, 1918. Paa Dybet, en samling prædikener blev udgivet af hans enke med bistand af Morten Pontoppidan, 1921.

Familie

Forældre: lærer, kantor Hans Christian Henrik P. (1818-96) og Mette Marie Stabeli (1822-60). Gift 27.12.1878 i Randers med Severine Marie Kirstine Jacobsen, født 14.10.1853 i Randers, død 3.4.1937 i Ryslinge, d. af købmand Steen Daniel J. (1817-63) og Ane Severine Kirstine Møller (1826-1905). – Bror til Alfred P.

Ikonografi

Litografi af I. W. Tegner efter foto. Mal. af Knud Petersen (Nasareth k., Ryslinge). – Mindesten af Niels Skovgaard, 1920 (ved kirken).

Bibliografi

Ryslingebogen 1909 3-28 (Alfr. Povlsens erindr.); K. P.s erindr. sst. 1914 10-29, 1915 9-26 og 1917 12-26; 1918 20-56 (P.s efterl. optegn.); 1919 56-64 (breve). Mindeblade om K. P., 1918 (heri selvbiografi). Johan Borup og A. Vedel i Højskolebl. XLIII, 1918 605-10 661-64. Jørgen Nielsen sst. 897-902 941-46. Vald. Brücker: Mit livs vej I-II, 1925-26. P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan I-II. 1950-53. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig