Niels Heldvad, Nicolaus Helduaderus, Niels Hellevad (Helvad), 27.10.1564-23.8.1634, præst, forfatter. Født i Hellevad, Åbenrå amt, død i Kbh. H. gik i skole i Flensborg, Haderslev, Lüneburg og Lübeck hvorfra han blev student 1586. Derefter fulgte et års ophold i Riga og de baltiske lande, og fra 1587–90 studerede han i Rostock hvorfra han ved faderens død kaldtes tilbage til sin hjemstavn som dennes efterfølger. 1608 blev H. fordrevet fra sit embede da han var kommet i et fjendtligt forhold til den gottorpske kirkepræsident, den calvinistiske Johann v. Wower. 1610 lykkedes det ham under v. Wowers langvarige ophold i Ost-Friesland at vende tilbage til sin fædrene præstegård, men 1611 fik den mægtige fjende ham afsat for stedse. Efter nogle års ophold i Svendborg kom H. 1616 til Kbh. idet Christian IV udnævnte ham til kgl. hofastrolog, -astronom og -mathematicus; på dette tidspunkt havde han forlængst vundet ry som horoskopstiller og kalenderforfatter. Allerede 1590 havde han påbegyndt en almanakproduktion som efterhånden antog så enorme dimensioner at der efter hans eget opgivende var år hvor hans danske, plattyske og højtyske almanakker, skrivekalendere og prognostica (eller practicae) i hvilke han optrådte som vejrprofet, samfundsrevser og hyggelig anekdotefortæller blev trykt i hundredtusindvis. Først til allersidst led denne virksomhed afbræk. Hans Prognosticon Astrologicon for 1634 der bl.a. indeholdt den noget vovede satire Skt. Peders trende Døtre (optrykt særskilt 1667; udg. af Viggo Saaby 1881–82) fremkaldte nemlig et kongebrev der pålagde ham at afholde sig fra blasfemier og "partikulær spådom". I almanakken for 1635, som han endnu nåede at få besørget inden sin død, måtte han da nøjes med at bringe forudsigelser om vejret. På linje med H.s prognostiske skrifter står en række flyveblade om oversvømmelser, kometer, jordskælv, stormflod o.l. der tolkes som varsler om Guds vrede, men samtidig også som vidnesbyrd om hans uendelige overbærenhed med mennesker. H. er den første her i landet der har udsendt originale pjecer af den art; hidtil dominerede oversættelser fra tysk. Hans forfatterskab, som dels er på dansk, dels på tysk, tager sigte på den læge læserverden og er i øvrigt af højst broget karakter, religiøst, historisk, topografisk; der er digte, en (tabt) tragedie, en formularbog (tre oplag foruden en senere bearbejdelse). Hans bog om de gamle kirkeskikke, Eleusinia Sacra, 1597 (genoptrykt 1610 og på ny udgivet 1863 med moderniseret retskrivning af Niels Lindberg), er det ældste kampskrift på dansk imod calvinismen, og der er ingen tvivl om at det er dette skrift der siden førte til hans afskedigelse. Et par af hans mest yndede skrifter var af opbyggelig natur, Coronula Rosea: Det er, Alle Bedrøffuede Hierters oc Bodferdige Synderes Rosenkrantz, 1616 og Armamentarium Davidicum. Det er: Kong Davids Tyghuusz (1. udgave ca. 1623 tabt, derefter fire udgaver). I byen Slesvig mindes man H. som "Stadtchronist" på grund af hans Kurtze und einfältige Beschreibung der alten und weitberümbten Stadt Schleszwig, 1603 (optrykt i ekstrakt af Joh. Chr. Jurgensen 1822). Hans betydeligste historiske arbejde er Sylva Chronologica der kom på tysk i 1624 og 1625. – H. hører til vore tidligste populærvidenskabelige skribenter og har et godt greb på folkelig fremstilling. Hans stil er ordrig og livlig og ofte krydret med ordsprog og gamle vendinger. Han var en ivrig forkæmper for en konservativ lutherdom, og ejendommelig er hans forkærlighed for romerkirken. I sit forhold til calvinismen og private kritikere var han ubønhørlig. Han hørte til sin tids kendte københavnske skikkelser hvis bidende vid blev påskønnet af mange, bl.a. også af Christian IV hvem han ofte ledsagede på rejser.

Familie

Forældre: sognepræst i Hellevad-Egvad Hans Nissen (ca. 1534–90) og Mette Laursdatter Dithmer. Gift 19.9.1591 i Slesvig med Gertrud Hacke (Hock), født 4.1.1576, 11631, d. af borger i Slesvig Jürgen H. og Anna.

Ikonografi

Stik 1619, sign. H. R, efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1886. Træsnit 1633.

Bibliografi

Autobiogr. optegn, i Vidensk. selsk.s hist. almanak 1775 m. tillæg af J. Langebek sst. 1776. H. F. Rørdam i Hist. saml. og studier IV, 1902 1–64 349 24 536. H. V. Gregersen: N. H., 1957 (ty. overs., Flensb. 1967) (m. bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig