Jacob Fabricius, Jacob Fabricius Schmidt, 30.1.1560-5.11.1640, gottorpsk generalprovst. Født i Tønder, død i Slesvig, begravet i domk. sst. I sin første barndom i Tønder talte F. dansk, men kom ved faderens forflyttelse til Rendsborg i rent tyske omgivelser, og da moderen 1571 vendte tilbage til Tønder havde han glemt landets mål hvorfor hans skolekammerater drillede "tyske Jacob" ved at snakke sammen om ham på dansk. Fra latinskolen i Tønder kom han 1573 til Flensborg skole hvis leder, den mærkelige fhv. franciskanermunk Lütke Namensen forgæves søgte at bibringe ham katolske ideer. Senere flyttede han hen til kantoren, underviste også dennes søn og tjente ved at synge for dørene. Hans lærere latiniserede hans navn Schmidt til F. 1577 kom han til latinskolen i Lüneburg. Da han 1580 var på besøg hos moderen tilbød man ham rektoratet i Tønder skønt han kun var tyve år og endnu ikke student. Men F. søgte videre uddannelse og blev 1580 immatrikuleret i Wittenberg og 1581 i Helmstedt. Fra påske 1583 studerede han halvandet år hjemme, og ved en visitats blev superintendent P. v. Eitzen opmærksom på hans evner og store flid. 1584 gik F. til universitetet i Rostock hvor han 1585 tog magistergraden. 1586 blev han diaconus og dansk prædikant i Tønder. Han afslog en kaldelse til Flensborg, men blev 1589 af hertug Philip kaldet til hofpræst på Gottorp og provst for Gottorp provsti. Han var meget ung til dette embede, men varmt anbefalet af sin ven provst Pistorius i Dedsbøl der selv havde sagt nej. 1593 blev han v. Eitzens medhjælper i superintendenturen og foretog især også eksamination og ordination. Efter v. Eitzens død 1598 bad hertug Johan Adolf rigshofmesteren Christoffer Valkendorf virke for at F. kunne blive anerkendt som superintendent også for den kongelige del; da dette blev afslået overdrog hertugen ham embedet for den gottorpske del dog kun med titel af generalprovst og med ringere løn. F. afslog kaldelser til præsteembeder i Hamburg og Itzehoe og til et professorat i Rostock da han foretrak hjemegnen. Han holdt på den en gang fastslåede kirkelige ordning: afgjort lutherdom, særlig også i nadverlæren, men med afvisning af konkordieformlen og uden ændring i den nedarvede gudstjenstlige skik. Ordinanderne forpligtede han på v. Eitzens præsteed af 1574. I forhandling med gendøbere optrådte han mådeholdent, men bestemt, således ved et kollokvium i Slesvig 1608, men kort efter forviste hertugen de genstridige.

Imidlertid var der begyndt en overraskende udvikling idet kalvinismen – rigtignok i mådeholden form – erobrede store dele af Tyskland fra lutherdommen og indførte strengere, enklere kirkeskikke: først en sådan ordning fandt man var "reformert". Hertug Johan Adolf af Gottorp viste sig at hælde til den side. F. protesterede energisk mod alle ændringer i kirken, heri støttet af hertuginde Augusta, og det lykkedes ham i nogle år at holde hertugen tilbage. 1601 lod han som lærebog for de unge prinser trykke den udpræget lutherske Die drey Hauptbekenntniss der Kirchen: Summa Christlicher Lehr aus der Augspurg. Confession. Men efterhånden traf Johan Adolf mere bestemt kalvinske forholdsregler: præsteeden af 1574 blev erstattet af en ny, der tillod reformert tydning, generalprovsten skulle endog ved prøvelse og ordination af kandidaterne kontrolleres af to hertugelige rådsherrer; og et edikt 1609 forbød skælden på prædikestolen. F. følte sig (som Paul Gerhardt) i sin samvittighed bundet til at gendrive den falske lære, og da en ung kalvinsk teolog i julen havde prædiket i hofkapellet på Gottorp talte F. imod ham. Han blev da afskediget 1.1.1610 og blev efterfulgt af kalvinisten Philip Cæsar. Biskop Peter Hegelund i Ribe, gift med hans hustrus søster, ville have ham til Kbh.s universitet, men F. rejste til Rostock og kaldtes derfra til præst ved Jacobskirken i Hamburg. Han afslog tilbud om et superintendentur i Lübeck, embede ved domkirken i Slesvig og et professorat i Rostock. Men da hertug Johan Adolf døde 1616 blev den lutherske ordning genoprettet i det gottorpske land, og Philip Cæsar rejste sydpå. F. vendte da tilbage til Slesvig i sit gamle embede som generalprovst. Han virkede i samme ånd som før, og da man var ved at anlægge Frederiksstad frarådede han forgæves at give fremmede religioners bekendere adgang til landet. 1637 havde han den glæde at en katolik Conrad Schiller trådte over til den lutherske kirke. Han led meget både af sygdom og åndelige kriser; en særlig voldsom krise 1623 havde han beskrevet i Eines christlichen, alten, abgelebten Predigers wahrhafler Bericht wegen eines sonderbaren Werkes und Wohlthat, so Gott der Hen an ihm gethan, aus erheischender Gewissensnoth und geschehenem Gelübde in Druck gegeben 1640. 1634 undgik han under en visitats i Fårtoft med nød og næppe at drukne under stormfloden. Siden 1622 havde han fået lov som medhjælper at anvende sin søn Jacob F. (1588-1645) som senere blev hans efterfølger, og i de sidste år bistod hans svigersøn kirkekommissær Joh. Adolf Bekker ham på visitatser ved regnskabsundersøgelser. Da den kongelige tilsynsmand Stephan Klotz 1636 blev udnævnt til generalsuperintendent tillagde hertugen F. samme titel. – Af F.s håndskrevne teologiske efterladenskaber indeholder universitetsbiblioteket i Kiel en del, og af hans historiske arbejder findes i Det kgl. bibliotek i Kbh. vigtige samlinger, bl.a. en selvbiografi og en del af det materiale han sammen med sønnen Jacob samlede angående Slesvigs kirkehistorie.

Familie

Forældre: landmåler i Tønder, senere kgl. toldforvalter i Rendsborg Jacob Schmidt (1521-69) og Maria (Marine) Janniksdatter Heicksen (ca. 1533-1610). Gift 1. gang 15.10.1587 i Tønder med Agnete Jørgensdatter, født okt. død 570, død 24.3.1604, d. af sognepræst i Tønder, provst Jørgen Petersen (Georg Petræus) (ca. 1525-85) og Anna Elisabeth Hansdatter Meiger (død 1603?). Gift 2. gang 22.5.1608 med Sara Behrends, død 15.1.1643 (gift 1. gang med fyrstelig kammersekretær Daniel Fobbe), d. af silkehandler i Flensborg Johan Berndes og Catharina Corthens (Gorges).

Ikonografi

Stik af J. C. Püschel ca. 1745.

Bibliografi

Kilder. Schlesw.-holst.-lauenb. Landesberichte, Altona 1846 16-37 161-77; 1847 90-108 (Visitatsberetninger). Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch.

2. r. II, Kiel 1901 137-41. Sst. XI, 1952 37-56; XII, 1954 1-34 (visitatsberetninger). Selvbiografi i da. overs. i Sønderjyske årbøger, 1963 161-233. Pers. hist. t. 10. r. III,1936 214.

Lit. Johann M. Krafft: Ein zweyfaches Zwey-Hundert-Jähriges Jubelgedächtnis, Hamburg 1723 366-431. Johs. Moller: Cimbria lit. I, 1745. C. E. Carstens i Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthümer Schlesw., Holst, und Lauenburg VIII, Kiel 1866 148-66. Samme i Schlesw.-holst.-lauenb. Kirchenund Schulblatt, Flensburg 1888 19f. Samme i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst-lauenb. Gesch. XIX, Kiel 1889 22-25. H. F. Rørdam i Ny kirkehist. saml. IV, 1867-68 681 726-28 731f. Samme i Kirkehist. saml. 4. r. I, 1889-91 8 33. H. N. A. Jensen og A. L. J. Michelsen: Schlesw.-holst. Kirchengesch. III, Kiel 1877 316-21; IV, 1879 11 15. R. Hansen i Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. II, 2, Kiel 1901 180 215-25; 3, 1903 344-55. Ernst Feddersen sst. VIII, 1927 344-91. Samme sst. IX, 3, 1932 361-71. Aage Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 31-34. Vilh. la Cour: Historikeren og Sønderjylland I, 1941 27. Jacob Fabricius d. y.: Optegn. 1617-1644, udg. A. Andersen 1964 = Skrifter udg. af hist. samf. for Sønderjylland XXXII.

Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig