Nicolaus Teting, Nicolaus Knutzen Teting, 1593/94-.1642, læge. lægmandsprædikant. Født i Husum. Efter fra 1614 at have studeret medicin og kemi i Leiden nedsatte T. sig som læge i Flensborg hvor han gennem ægteskab opnåede borgerskab og snart trådte i nær forbindelse med byskriveren Hartvig Lohmann. Her optrådte han som repræsentant for en ikke-kirkelig, men af Johannes Tauler, Johann Arndt og formentlig også af Valentin Weigel påvirket retning og ytrede sig stærkt kritisk om statskirken og dens præsteskab. Da præsten ved Mariekirken i Flensborg, den ortodokse Habakuk Meyer, fra prædikestolen skarpt vendte sig mod weigelianske opfattelser af Kristi menneskelige natur, tilstillede T. og Lohmann præsten en udførlig redegørelse for deres standpunkt, hvori de bl.a. fremhævede at mennesket ved dåben fik et "indre, endnu usynligt, aandeligt, himmelsk, syndefrit Legeme". Dette førte til heftige stridigheder, hvori også provsten Fr Dame greb ind og, omend i mildere form, tog afstand fra separatisternes lære. Efter at et kollokvium under forsæde af amtmand Cai Ahlefeldt var blevet afholdt 1622 uden at føre til positive resultater, forlod T. og Lohmann Flensborg og drog til den gottorpske del af Slesvig. I Hatstedt optrådte T. som læge og kom derigennem i forbindelse med Anna Owena Hoyers. Han fik 1624 bolig på hendes herresæde Hoyerswort, og da han siden drog til Husum, fulgte hun med til denne by hvor han virkede som en slags hofpræst hos hende. Efter tidens forhold kunne dette ikke gå upåtalt hen. Præsten i Husum, Peder Danckw erth, forkætrede T. og den hoyersske kreds på det heftigste, hvorpå T. og Lohmann svarede med Wahrhafftiger Bericht, 1624. Da striden havde varet i nogen tid, pålagde hertug Frederik af Gottorp 1624 separatisterne enten at tilbagekalde deres lærdomme eller at forlade landet. Da T. ikke ville bekvemme sig til tilbagekaldelse, drog han til Hamburg. Alt mens han praktiserede som læge, udsendte han her en række skrifter hvoriblandt kan nævnes Vermahnungsschreiben, 1624 og, da superintendenten i Lübeck, Nic. Hunnius, 1634 havde fået striden til at blusse op igen, Abgedrungene Verantwortung, 1635 hvori han bl.a. stræbte efter at vise at hans opfattelse faldt nøje i tråd med Luthers og andre reformatorers, rettelig forstået. Fra kirkelig side blev T. stærkt fordømt og 1635 eller -36 forvist fra Hamburg. T. er en ejendommelig repræsentant for de trosglødende, frireligiøse retninger i 1600-tallet der søgte en personlig ånds-udvikling uden for den herskende ortodoksis stramme normer.

Familie

Gift.

Bibliografi

Bibliografi i Schlesw.-holst. biogr. Lex. IV, Neumünster 1976 217f. – J. M. Krafft: Ein zweyfaches zweyhundertjahriges Jubel-Gedächtnis, Hamb. 1723 (ny udg. 1730) 161–77 463–88. Johs. Moller: Cimbria lit. I, 1744 677–80. C. E. Carstens i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-Iauenb. Gesch. XXI, Kiel 1891 373–83. Ernst Feddersen: Kirchengesch. Schlesw.-Holst.s II, Kiel 1938 = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XIX. Hans Joachim Schoeps: Vom himmlischen Fleisch Christi, Tübingen 1951 62–72.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig