Anders Malling

Anders Malling, Anders Christopher Malling, 25.2.1896-1.3.1981, præst. Født i Randers (Skt. Morten), død i Sorø, begravet sst. M. blev student (Randers) 1915 og 1921 cand. teol. 1921-63 var han sognepræst i Brøns. Med sin stærke nationale bevidsthed engagerede han sig dybt i alle sociale, politiske og kirkelige spørgsmål i Sønderjylland og kom fx til at gøre et stort arbejde som medlem af hovedbestyrelsen for den sønderjyske menighedsrådsforening (1927-62; 1945-62 som sekretær og medlem af forretningsudvalget, derefter æresmedlem). I begyndelsen af 1930erne var det ikke ualmindeligt at folk med indremissionsk baggrund - og nogen politisk naivitet - mødte nationalsocialismen med forventning og forbeholden sympati. M. drog konsekvensen noget videre ved helhjertet at slutte sig til DNSAP, jfr. hans prædiken (Dobbelt Front) ved de danske nazisters årsstævne i juni 1933. Han var anset for en af partiets mest populære agitatorer, talte og skrev meget (oversatte bl.a. Horst-Wessel-sangen til partibrug), og i flere småskrifter - bedst nok i Nationalsocialismen og Kirken, 1935 - redegjorde han for sit kirkelige og politiske program (til dels i opgør med H. Høgsbro). Han var temmelig moderat: antisemitismen gjaldt kun den "frafaldne jødedom", blod- og raceteorierne såvel som den rosenbergske "Mythus" var danske forhold uvedkommende, ligeså det moderne tyske hedenskab. Nazismen var et bolværk mod bolschevisme, gudløshed og umoral, en slags Johannes Døber som ville bane vej for kristendommen, og M. der med forbehold forsvarede Tysklands kirkelige enhed under den af Hitler indsatte rigsbiskop havde næppe megen sans for bekendelseskirkens anliggende, og han gik ind for at gennemføre "førerprincippet" i den danske kirke ved at styrke bispemagten. 1936 brød M. med Fritz Clausen og dannede sit eget - antiparlamentariske - parti ("Dansk Folkefællesskab"); det bestod til vinteren 1939-40, men endnu i sommeren 1940 optrådte M. som leder af et beslægtet foretagende ("Dansk Folkerejsning"). I øvrigt opgav M. -hvis forhold under besættelsen på ingen måde medførte klage over ham - nu al politisk aktivitet og blev forfatter; han havde allerede udgivet flere religiøse digtsamlinger og kom nu til at yde en mængde solide bidrag til slesvigsk lokalhistorie, og han har - navnlig i Dansk teologisk Tidsskrift, Kirkehistoriske Samlinger og Sønder-jydske Aarbøger - publiceret en mængde historiske og hymnologiske detailstudier, fx over H. C. Sthen, H. A. Brorson, Elias Naur, Søren Jonæson etc., ligesom han 1967 føjede en kyndig efterskrift til facsimileudgaven af Malmøsalmebogen af 1933.

M.s uomtvistelige kyndighed i salmehistorien førte til at han 1933 blev formand for det sønderjyske salmebogsudvalg (arbejdet har han 1943 redegjort for i en beretning) som tilstræbte at koordinere slesvigsk og kongerigsk salmetradition. 1946-52 sad han i den officielle kommission der udarbejdede den 1953 autoriserede salmebog. Om dette brydsomme og spændingsfyldte arbejde skrev han 1949 en udmærket oversigt, Kampen om salmebogen. Efter årelange studier -også i udlandet - kunne M. 1960-78 med støtte fra staten og private fonds udsende sit livsværk Dansk salmehistorie I-VIII. De første fem bind rummer salmerne, dvs. alle der står i Salmebog for Kirke og Hjem (1899), Den sønderjyske Salmebog (1925) og Den danske Salmebog (1953). Teksterne gengives i den ældste kendte skikkelse (evt. også i den ældste kendte oversættelse) og følges så med registrering af alle varianter gennem de forskellige salmesamlinger til de finder plads i en af ovennævnte salmebøger. Der foretages ingen egentlig historisk eller teologisk analyse af salmernes indhold, men gives en mængde oplysninger om deres tilblivelseshistorie og brug, til dels i anekdotisk form og med en noget opbyggelig og ukritisk tendens. Værkets bind VI og VII indeholder biografier over salmedigterne; også her lægger M. stor kundskabsfylde og megen fortælleglæde for dagen, men ikke en tilsvarende kritisk sans. Dette uanset er M.s salmehistorie et i sin art enestående værk, ubetinget det første på dansk og uden nordiske paralleller; de præcise tekstgengivelser og talløse oplysninger om varianter gør det til et litterært og litteraturhistorisk opslagsværk af højeste rang.