Axel Busch

Axel Busch, Herman Axel Emil Otto Busch, 31.10.1854-29.4.1937, præst. Født i Kbh. (Chr.), død i Charlottenlund, begravet i Vallensbæk. B. voksede op i et hjem præget af alvorlig luthersk kristendom. 1873 blev han student (Sorø) og 1879 cand. teol. Året efter blev han sognepræst på Venø, 1882 i Horne-Asdal hvor et frodigt indremissionsk samfundsliv kom til at bestemme hans følgende udvikling. 1888 blev han sognepræst i Feldballe-Nødager, 1893 i Bøvling-Flynder, 1901-08 var han sognepræst ved Vor Frue kirke i Odense (og i samme tidsrum medlem af Indre missions bestyrelse); 1911-14 var han sognepræst ved Sions kirke i Kbh. og 1914-25 i Vallensbæk. B. var en af Indre missions mest fremtrædende vækkelsesprædikanter; hans prædiken der ofte varede et par timer uden at trætte tilhørerne var ikke metodisk eller skriftligt forberedt, men virkede ved en medrivende, næsten ekstatisk spontaneitet og billedrigdom, både når han forkyndte loven i al dens strenghed og nåden som Guds overvældende kærlighed; et noget mat indtryk af hans "personlige" forkyndelse giver postillen Vidnedsbyrd fra Vor Frue Kirke, Odense, 1906 og enkelte andre trykte taler. I Horne og Bøvling følte B. sig for alvor hjemme, på Djursland blev han redskab for en stærk, men kortvarig vækkelse, som efter hans bortrejse hurtigt stagnerede. Ved dndre missions "magtovertagelse" i Det danske missionsselskab 1898 kom han ind i dets bestyrelse og fra 1904 til sin død var han formand. Selskabets virksomhed voksede kraftigt i disse år (fra 41 til 125 missionærer; gaveindtægten steg fra 172.500 kr. til 1.510.000 kr.) hvad der i høj grad skyldtes den tillid B. nød såvel i som udenfor missionske kredse, og under de mange konflikter selskabet oplevede, internt i bestyrelsen og i spændingen mellem missionærernes og de hjemlige støttekredses divergerende anskuelser om missionens metode, havde han ofte en heldig og formidlende hånd. Han blev på grund af sine stadige rejser kendt landet over, vakte overalt interesse for Ydre missions sag og på rejser til Kina og Indien kom han i nær kontakt og sluttede mange personlige venskaber både med missionærer og asiatiske kristne.