C. Rothe, Peter Conrad Rothe, 17.6..1811-13.12.1902, præst. Født i Helsinge, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). R. blev student (Metropolitanskolen) 1828 og cand.teol. 1833. Oprindelig ville han hellige sig teologiske studier og disputerede 1840 for licentiatgraden (De vita et gestis Anselmi) og var derpå i to år i Tyskland, Italien og Frankrig. Særlig betydning fik opholdet i Berlin hvor han var stærkt optaget af Fr. Schellings forelæsninger og i øvrigt omgikkes en del med Søren Kierkegaard. 1843 blev R. 2. residerende kapellan ved Vor Frue kirke i Kbh., 1857 1. residerende kapellan, og 1865–92 var han sognepræst og stiftsprovst sst. På grund af kirkelige fortjenester kreeredes han 1879 til dr.teol.h.c. – Som præst havde R. ikke megen lejlighed til i strengere forstand at arbejde videnskabeligt; dog deltog han 1866ff i revisionen af Det gamle testamente. Han var ingen dybtgående, endsige original ånd, men gik både sagligt og formelt ad hævdvundne stier og repræsenterede en bekendelsestro luthersk kirkelighed i nær tilknytning til J. P. Mynster og H. Martensen, med afstandtagen fra grundtvigianismen. Sin største indsats gjorde R. på det praktiske område som en usædvanlig virksom og nidkær deltager i tidens kirkelige arbejde; han var typen på den travlt optagne hovedstadspræst der fra morgen til aften færdedes i sin menighed hvis hengivenhed han i høj grad forstod at vinde og bevare. Det skyldtes i første række hans trofasthed som sjælesørger og familiepræst. R. var ingen stor prædikant, men evnede dog at fremlægge sin kristendomsforståelse i en klar og gennemarbejdet form som kan minde om Martensens, og han var meget yndet som lejlighedstaler. Foruden en del enkeltvis udgivne taler foreligger en større prædikensamling (Fader Vor, 1869). I Vor Frue kirke fik R. de tidligere fro- og ugedagsprædikener afløst af aftengudstjenester, og 1853 indførte han den liturgiske juleaftensgudstjeneste, som – med J. P. E. Hartmanns musik -slog igennem overalt i landet. Fra 1850 begyndte han – som i sin tid Nicolai Edinger Balle – at holde bibellæsninger, til dels for at modvirke sektagitationen.

For den almindelige udvikling i Kbh. fik det betydning at R. – allerede før han blev stiftsprovst – gjorde en stor indsats mod den nød som prægede byens kirkelige og sociale liv. I Kbh.s præstekonvent slog han 1848 til lyd for, efter den skotske frikirkemand T. Chalmers mønster, at optage et aktivt menighedsarbejde med deltagelse af lægfolk; formentlig er han den første som om dette arbejde brugte den tyske betegnelse "indre mission". Hele sit liv arbejde han med største energi og viljeindsats for kirkelig fornyelse og blev kendt som den der formåede at udnytte hvert ledigt kvarter af sin lange arbejdsdag; han var en stor støtte for biskopperne Martensen og B. J. Fog, og han lagde megen kraft i arbejdet på at rejse nye kirker (fx Skt. Pauls og Helligkorskirken) ligesom han levende interesserede sig for filantropiske og kirkelige foretagender af meget forskellig art. Han sad i bestyrelsen for flere velgørende selskaber og institutioner og virkede inspirerende ved sit initiativ og sin idérigdom. R. var knyttet til bibelselskabet, Det danske missionsselskab, Foreningen til gudelige småskrifters udbredelse, og 1865–91 var han medlem af Kbh.s skoledirektion, 1867–91 lærer i katekatik ved pastoralseminariet og 1882–92 overdirektør ved De massmannske søndagsskoler; han var også et virksomt medlem af de gejstlige konventer i Kbh. (formand 1865–91) og Roskilde, en karakteristisk repræsentant for den aktive og kulturbevidste præstetype i 1800-årenes sidste halvdel som forenede solid teologisk og human dannelse med forståelse for nye kirkelige opgaver og mere tidssvarende arbejdsformer. – Rang med biskopper 1891. – En datter Elise (Lizzie) Cathrine Franziska R., født 21.5.1853, død 11.1.1931, var gift med juristen Edvard Theodor Daniel Hvidt, født 24.5.1850, død 20.12.1917. H. blev student 1867, cand.jur. 1873, n.å. ansat i justitsministeriet hvor han 1890 blev kontorchef. N.å. blev han dommer i landsover- samt hof- og stadsretten, 1902 i højesteret og 1915 justitiarius sst. Sammen med R.S. Gram udgav han Realregister til Domssamlingerne i civile Sager for Aarene 1887–96 I–II, 1899 og for Aarene 1897–1906 I–II, 1908. R. 1893. DM. 1904. K.2 1911.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst ved Trinitatis k. i Kbh., dr.teol. Valdemar Henrik R. (1777–1857) og Elisa Cathrine Francisca Weidemann (1792–1862). Gift 30.5.1845 i Kbh. (Frue) med Vilhelmine Susanne Kolderup-Rosenvinge, født 15.6.1823 i Kbh. (Frue), død 14.2.1888 sst. (Frue), d. af professor, dr.jur. J. L. A. K.-R. (1792–1850) og Barbara A. Lange (1791–1846). – Bror til Hans Peter R.

Udnævnelser

R. 1860. DM. 1869. K.2 1883. K.1 1888.

Ikonografi

Litografi 1858 efter daguerreotypi. Litografi 1871 efter foto, efter samme træsnit 1875 og 1880. Mal. af C. Bloch, 1882 (Vor Frue k., Kbh.). Træsnit af H. P. Hansen, 1891. Buste af Th. Stein, 1893. Foto.

Bibliografi

Selvbiografier i Kbh.s univ.s forhandl, i anledn. af Chr. VIIIs salving, 1840 30f og i Levnedsbeskr. af de ved Kbh.s univ.s firehundredårsfest promoverede doktorer, 1879 118–20. Breve til og fra B. S. Ingemann, udg. V. Heise, 1879 476–78 509–11. – Jacob Paulli i III. tid. 19.6.1881. Just Christensen sst. 21.12.1902. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30 357–61 415. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.II, 1936–38 188 189f 194–98 199 203 204f 208 214. Niels Munk Plum: Kbh.s præstekonvent, 1943 130–71 – Breve til R. i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig