Christian Henrik Biering

Christian Henrik Biering, 26.8.1729-8.9.1804, præst, forfatter. Født i Korup ved Odense, død i Moseby præstegård, Åstrup sg., Falster, begravet i Åstrup. B. dimitteredes 1749 fra Odense gymnasium, tog attestats 1752, blev hører ved Odense skole 1759 og n.å. sognepræst i Åstrup hvor han endte sine dage. 1773 fik han magistergraden. Allerede i sit femtende år havde han fået danske og latinske vers trykt, og han viste sig stadig som en flittig og ret påskønnet poet i begge sprog. Han oversatte Horats' breve og forfattede moralske fabler; mest dyrkede han lejlighedspoesien: hyldest- og sørgedigte, betragtninger over Lissabons ødelæggelse 1755, over Landhusholdningsselskabet, over den verdensfred man ventede i 1801 osv. Han skrev dansk som den ven og beundrer af C. F. Wadskiær, han var; i latin fulgte han heldigere mønstre; digterevne viste han intetsteds men flersidet kulturel interesse og almensans. I hans embedsvirksomhed hæftede man sig først ved hans selvhævdelse og skarpe tunge, og han havde adskillige processer. En meget omtalt proces med otte falsterske møllere der følte sig fornærmede ved den hårde og taktløse måde hvorpå han fra prædikestolen havde omtalt deres stand for at drille en møller i sognet endte med at han 1767 fik bøde ved højesteret. Efterhånden vandt han dog megen anseelse som præst. I kirkelig henseende var han konservativ, på praktiske områder fremskridtsmand. Han kritiserede stavnsbånd og hoveri; han gav bønderne eksempel og opmuntring med hensyn til avlens forbedring og, hvad der var usædvanligt blandt hans kaldsfæller, han gennemførte en fuldstændig udskiftning mellem præstegårds- og bondejorden. Nogle viser, han lavede til bondefester, friskere end hans trykte digte, bevaredes længe i mundtlig erindring på Falster.