Friedrich Gabriel Resewitz

Friedrich Gabriel Resewitz, 9.3.1729-30.10.1806, præst. Født i Berlin, død i Magdeburg, begravet sst. (Petri k.). Efter at R. 1747–50 havde studeret i Halle hvor han påvirkedes af S. J. Baumgarten var han rejsepræst hos fyrsten af Anhalt-Zerbst og levede siden som privatmand i Berlin, nøje knyttet til førerne for tidens fremskridtsvenlige kredse, især Fr. Nicolai og Moses Mendelssohn. 1757 blev han præst i Quedlinburg og virkede tillige 1764–65 som flittig medarbejder ved Berliner Litteraturbriefe og 1765–80 som teologisk hovedanmelder ved Allgemeine deutsche Bibliothek. Da han ikke følte sig veltilpas i det konservative Quedlinburg tog han 1767 med glæde mod tilbuddet om at blive andenpræst ved Petri kirke i Kbh. Fraregnet A. P. Bernstorff, der fra begyndelsen nærede uvilje mod ham og hans "spanske" udseende, blev han vel modtaget i Kbh. og kom til at føle sig godt tilpas i den tyske koloni hvor han var afholdt som præst og ikke mindst som prædikant. Teologisk synes han at have ligget tæt op ad den yngre supranaturalisme der i modsætning til ortodoksien tankemæssigt ville begrunde religionens sandheder. Skønt dogmatisk konservativ på så vigtige punkter som forsoningen og opstandelsen lå hovedvægten i hans forkyndelse på det praktiske, morallivet. Vidnesbyrd herom findes såvel i hans tiltrædelses- og afskedsprædikener i Kbh. som i hans dispositionssamling Inhalt der Predigten I-IV, 1768–71. Hans relativt frisindede standpunkt og interesse for en reform af fattigvæsenet, bl.a. udtrykt i det lille skrift Ueber die Versorgung der Armen, 1769 skaffede ham J. F. Struensees bevågenhed, og 1771 fik han sæde i kommissionen til omorganisering af fattigforsorgen i Kbh. R. foreslog bl.a. ophævelsen af Vajsenhuset og i dets sted oprettelsen af en plejeanstalt og en realskole. Trods heftig modstand blev planen godkendt, men atter taget af bordet efter Struensees fjernelse. Skønt R. næppe havde været udelt begejstret for Struensee ville han dog ikke deltage i glædesrusen over hans fald, og derved kom han i skarp modsætning til den herskende stemning også if. Petri menighed der tilmed følte at han forsømte præstegerningen til fordel for sine filantropiske og pædagogiske interesser. Det var derfor med lettelse R. 1775 kunne drage bort som generalsuperintendent i Magdeburg og "abbed" ved den berømte Kloster Berge opdragelsesanstalt hvortil han bl.a. havde kvalificeret sig med bogen Die Erziehung des Bürgers zum Gebrauch des gesunden Verstandes, 1773, da. overs. 1774, der vandt vid udbredelse som programskrift for den moderne realskole. R.s senere virksomhed tilhører Tyskland hvor han oplevede dybe skuffelser og døde som en glemt og ensom mand.