H.G. Bechmann

H.G. Bechmann, Hans Gram Bechmann, 17.1.1759-31.12.1836, præst. Født i Byrum på Læsø, død i Rårup, begravet sst. Historikeren Hans Gram havde holdt B.s far i skole i Kbh., og da han giftede sig sagde han til ham: "Naar I nu faa flere Sønner, end I veed Navn til, saa giv en af dem mit Navn." B. dimitteredes 1780 fra Kbh.s Frue skole, tog efter i ti år at have været huslærer teologisk embedseksamen 1793 og blev 1795 præst i Hvirring og Hornborg i Århus stift. 1811 tog han sin afsked og fik efter ansøgning og mod at betale 1.000 dlr. titel af konsistorialråd. Nogle år levede han som landmand på hovedgården Rask som han havde fået ved sit andet giftermål, men søgte derpå atter præstekald og kaldtes 1819 til Rårup i Århus stift. – Allerede mens han var i Hvirring havde de opvakte der på egnen begyndt at slutte sig til ham, uagtet de ikke var helt tilfredse med hans prædiken, og det fortsatte da han kom til Rårup. De vakte bekæmpede især Balles lærebog som de ikke ville lade deres børn lære, og som følge deraf kunne disse ikke blive konfirmerede. B. tog da i vinteren 1819–20 en del af de opvaktes børn både fra sit eget og nabosognene til konfirmation hvilket affødte uvilje såvel hos de andre præster som hos den gejstlige øvrighed. Men kancelliet der gerne ville have en ende på stridighederne billigede 1821 B.s fremgangsmåde. Da striden senere fornyedes skaffede biskop Tage Müller 1835 B. en temmelig streng irettesættelse fra kancelliet fordi han også havde antaget konfirmander fra sogne der lå i Ribe stift. B. var ingenlunde enig med de såkaldte "stærke jyder"; men han har vistnok haft blik for at deres meninger ikke retfærdiggjorde den strenghed hvormed de blev behandlet, og at hele striden ved nogen eftergivenhed fra præsternes side ikke ville have fået den betydning den nu fik. I teologisk henseende repræsenterede B. en supranaturalisme der i meget minder om biskop Balles standpunkt. Allerede fra 1801 bekæmpede han den opfattelse at en fornuftreligion skulle være tilstrækkelig til "Sjælens Beroligelse", og senere (1825) skrev han i Grundtvigs og A. G. Rudelbachs Theologisk Maanedsskrift en længere afhandling om forsoningen der er et talende vidnesbyrd om hans konservative holdning i lærespørgsmål. – En sønnesøn Hans Gram B. (29.6.1883–25.1.1963) blev cand. jur. 1905 og 1916 dommer i Kbh.s kriminal- og politiret, 1919 i byretten, s.å. medlem af den fællesnordiske familieretskommission hvis sekretær han var siden 1910. Kst. dommer i Østre landsret 1949-53.