H. M. Fenger, Hans Mathias Fenger, 9.8.1850-11.7.1930, præst. Født på Nordgård ved Ringsted, død i Silkeborg, begravet i Kbh. (Holmens). F. kom 1860 til Augustenborg hvis hovedgård faderen købte 1861; han gik i Flensborg latinskole 1861-64, derefter i Borgerdydskolen på Christianshavn hvorfra han blev student 1868. Han blev teologisk kandidat 1873, fik bolig på Elers kollegium, underviste i forskellige skoler og tog fat på studiet af kunst- og kirkehistorie. 1879 disputerede han for den teologiske licentiatgrad med afhandlingen Bidrag til Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie 1721-60 hvori var fremlagt hidtil utrykt arkivmateriale fra ind- og udland. 1878 var F. blevet kateket ved Skt. Stefans kirke, 1880 blev han residerende kapellan ved Frelsers kirke, 1888 residerende kapellan ved Garnisons kirke, og 1900 blev han efter Christian IXs personlige ønske Holmens provst. Her følte han sig hjemme og afslog 1905 et tilbud om Århus bispestol. Efter Jakob Paullis død 1915 blev han kgl. konfessionarius. – F. var en ualmindelig frodig arbejdskraft, præget af udholdende optimisme. Hans virksomhed berørte mange felter. 1881 redigerede han Dansk Missionsblad, 1882 var han med til at stifte Akademisk missionsforening, i en lang årrække sad han bl.a. i bestyrelsen for Kbh.s indre mission og sømandsmissionen. Som sjælesørger og prædikant var han meget værdsat og samlede gennem årene en talrig kreds om sin forkyndelse. Hans lynne var djærvt og impulsivt. Som teolog var han ureflekteret konservativ, og selvom han ikke sluttede sig til noget kirkeligt parti støttede han, fx under opgøret om den liberale teologi (N. P. Arboe Rasmussensagen), det reaktionære Kirkeligt landsforbund. F. var også udpræget national og politisk konservativ; bl.a. skal han have øvet indflydelse på kongen under påskekrisen 1920. Hans prædikener var ikke intellektuelle på den måde at de gik ind på tilværelsens irrationelle problemer og søgte at belyse dem ud fra skriften, men som forkynder var han direkte appellerende, kristeligt og patriotisk, og hans særlige evne til at gribe beroede på at han varmt og følt formåede at give sig hen i et ord, i en stemning og havde en usædvanlig fart over foredraget. Hans trykte prædikener (Jul til Paaske, Pinse til Advent, 1919-20) kan derfor ikke give eftertiden nogen forestilling om den personlige betydning han fik for mange gennem sin umiddelbare personlighed. F. var samler, havde mange kunstinteresser og efterlod sig en anselig samling stik og miniaturer.

Familie

Forældre: proprietær, senere kammerråd Hans Frederik F. (1816-1901) og Frederikke Mathilde Fjelstrup (1816-94). Gift 25.11.1878 i Kbh. (Trin.) med Olivia Theodora Norup, født 2.10.1850 i Kalundborg, død 24.9.1916 i Kbh., d. af købmand, senere overmåler Julianus Sophus Johan Georg N. (1811-85) og Annine Margrethe Ambrosia Petersen (1817-78). – Bror til Christian F. (1840-1902).

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1902. K.2 1906. K.1 1919. S.K. 1926.

Ikonografi

Træsnit 1883 efter foto. Litografi af Harald Jensen, 1896 og af A. Lønborg ca. 1898. Afbildet på Tuxens mal. 1906 af middag hos Moresco. Afbildet på gruppetegn. af G. Ploug Sarp 1915 (Fr.borg). Karikatur af Alfred Schmidt, 1916 (sst.). Mal. af E. Henningsen, 1919 (Holmens k.). Mal. af Knud Larsen, 1920 (Fr.borg) og af A. Søeborg. Relief af Anker Hoffmann, 1932 (Holmens k.). Foto.

Bibliografi

Levnedsbeskr. af de ved Kbh.s univ.s 400 årsfest promoverede doktorer og licentiater, 1879 155f. H. M. F.: Erindr, fra mit liv, 1925. – Peter N. Heering: Familiebogen, 1912. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. -Breve i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig