Hans Hansen, Johannes Hansen, 4.10.1797-25.2.1867, præst. Født i Husum, død i Rendsborg, begravet sst. H. opholdt sig 1804-21 i Christiansfeld, først i skolen, derefter i bagerlære; fra 1821 studerede han teologi i Leipzig, fra 1822 i Kiel og tog 1824 teologisk eksamen på Gottorp. 1825 blev han præst i Simonsberg, Husum amt, 1846 sognepræst i Fjolde. På mødrene side var han af dansk præsteslægt, kunne også dansk, men ellers synes han mest at opvise frisiske karaktertræk; han var respektabel, men også sær og stædig, ivrig for hvad han anså for ret, men mistede al ligevægt når han mente den krænket. Som student udgav han straks efter at have forladt Brødremenigheden til dennes hundredårs jubilæum 1821 et skrift imod den. Især de politiske omstændigheder gjorde hans liv tragisk. Stokkonservativ både kirkeligt og politisk optrådte han mod Uwe Jens Lornsen og fik 1842 en takkeskrivelse fra Christian VIIIs kabinetssekretariat. Under krigen hørte han til de få kongetro præster i hine egne; i et åbent sendebrev til den slesvigholstenske generalsuperintendent Nic. Nielsen 1850 stemplede han denne som en forfører og afviste påstanden om kongens ufrihed. Efter sprogreskriptet ville han medvirke til i Fjolde hvor der taltes meget dansk folkemål at oprette et åndeligt Danevirke ved at indføre dansk kirke- og skolesprog; fra Peder Hjort fik han danske bøger til uddeling. Pludselig ændredes stillingen; Han afviste en ubetydelig ændring i kirkebønnen og ville have det affolket ikke forståede højdansk indført, ikke "kavalermæssigt" (militært), men gradvis gennem skolen, og ikke straks stadig holde danske gudstjenester; han kom i strid med visitatoriet, især amtmand F. Johannsen, og blev i okt. 1851 suspenderet, 12.11. afskediget med pension. Nu skiftede han helt front. I tre småskrifter angreb han med stigende voldsomhed alt dansk: den sande forfatning, kongeloven er afskaffet; nu er kongen ufri, tør ikke tage bolig i Slesvig af frygt for oprør i Danmark; den slesvigske kirke er under københavnsk kontorstyre af Regenburg som ikke kender til Guds rige eller sjælenes frelse, men gerne lader hele slægtled gå timeligt og evigt til grunde for at fremme dansk sprog; de danske præster i Mellemslesvig er fremmede der prædiker enten et for folket uforståeligt højdansk eller et latterligt tysk, ja de er lejesvende og spioner; ulven er trængt ind i Kristi hjord, idet man vil røve det tyske sprog som er blevet ejendom og helligdom i disse egne; ikke noget, men alt er råddent i Danmark, selv den danske bibeloversættelse er forfalsket idet den i reglen bruger ordet forligelse, ikke forsoning. H. idømtes tre års fæstnings-arrest i Rendsborg (1856-59), men beholdt sin pension og levede de sidste år i Rendsborg.

Familie

Forældre: tømmerhandler Christian H. (død senest 1825) og Brigitta Bering (ca. 1771-1843). Gift 25.10.1825 i Husum med Ida Caroline Petrine Henningsen, født 23.9.1802 i Slesvig, død 28.8.1870 i Bredsted, d. af gæstgiver Peter H. (ca. 1764-1837) og Margaretha Elisabeth Johanna Asmussen.

Ikonografi

Litografi efter tegn. af Wille.

Bibliografi

P. Hjort: Ruge einer Lüge in der Schrift des Professors Baumgarten, 1856. Ernst Friedlieb: Systematische Darstellung des ... geltenden Normativs, Kiel 1857 49f. P. Lauridsen i Sønderjydske årbøger, 1900 112. H. Hjelholt: Den danske sprogordning og det da. sprogstyre i Slesv. mellem krigene, 1923. A. Nyholm: Slesvigske gejstlige og slesvig-holstenismen indtil 1850, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig