J.H. Larsen, Jens Henrik Larsen, 3.5.1773-30.5.1852, præst, topografisk forfatter. Født i Nykøbing S, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). L. blev student 1792 fra Roskilde, drev en tid medicinske og naturvidenskabelige studier, men helligede sig til sidst teologien og tog attestats 1796. Efter en sørejse til Middelhavet var han residerende kapellan i Købelev og Vindeby 1801–08 og 2. residerende kapellan ved domkirken i Århus 1808–15. 1815–16 var han sognepræst i Slangerup, men vendte derefter tilbage til Århus hvor han var sognepræst ved Frue kirke 1816–21. Derfra kom han 1821 til Holbæk og Merløse hvor han var sognepræst til han 1849 tog sin afsked. Han var en ivrig rationalist, en af tidens lærdeste præster, en mand med mange interesser. 1805 blev han dr.phil. og 1821 dr.teol. Han elskede at skrive og offentliggjorde i dagblade og tidsskrifter en mængde afhandlinger og indlæg om meget forskellige emner, især teologiske, topografiske og landøkonomiske. Landhusholdningsselskabet præmierede flere af hans afhandlinger. En del opsigt vakte Forsøg til en militær Forsvarsplan for Kongeriget Dannemark, 1808 som interesserede Frederik VI en del og omtaltes anerkendende i officerskredse. Et par tidsskrifter han begyndte at udgive udkom kun i få hæfter. Størst værdi inden for hans store produktion har de topografiske arbejder. Af en stort anlagt beskrivelse af Holbæk amt udkom 1. bind, Ods- og Skippinge Herrederne, 1832 og 2. bind, Tusse Herred, 1842, mens manuskripterne til Merløse, Ars og Løve herreder samt Samsø og Tunø endnu ligger utrykte i Nationalmuseet ligesom det meste af hans tre binds beskrivelse af Lolland hvoraf kun ét bind blev trykt. I museet findes også Bidrag til Kundskab om Holbeks Kiøbstæd i ældre og nyere Tid, 1847, en hovedkilde til byens historie. Da L.s fremstilling oftest grunder sig på selvsyn og støttes af omfattende kundskaber inden for historiens, geologiens og landøkonomiens områder vil meget af hans produktion have blivende værdi. Han lægger aldrig skjul på sin mening og øver hvas kritik til alle sider, fx mod godsejernes behandling af husmænd og fæstere. På flere punkter var han forud for sin tid: han hævder således at en topografisk beskrivelse bør udgives i et format der er "beqvemt at have hos sig paa Rejser og ved Haanden paa Stedet selv". Han er blandt de første der forstår betydningen af stednavnene, og at man kun kan forklare dem ud fra deres ældste kendte form.

I sine Holbæk-år arbejdede L. ivrigt for en forbedring af byens skolevæsen, ligesom han ordnede rådhusarkivet og reddede det fra ødelæggelse. 1826 foreslog han Nationalmuseets leder, C. J. Thomsen, at arbejde for kirkebøgers indsendelse til offentlige arkiver, og 1828 planlagde han oprettelse af et bibliotek og museum i Holbæk. Hans mange gode ideer blev sjældent virkeliggjort, især fordi han havde svært ved at samarbejde med andre. Hans ubøjelige nidkærhed og hvasse tunge gjorde ham snart til en ensom mand i byen, en præst uden menighed, en lærd uden adgang til biblioteker og arkiver. Og da han endelig 1849 på grund af tunghørhed måtte tage sin afsked og flyttede til hovedstaden, hindrede alder og sygdom ham i at udnytte sit otium til videnskabeligt arbejde. – Tit. professor 1813.

Familie

Forældre: købmand Lars L. (1736–1809) og Zira Cathrine Sørensen (1743–94). Gift 28.8.1801 i Nykøbing S. med Sara Sophie Margrethe Heusner, født 30.8.1771 i Kbh. (Garn.), død 31.10.1862 sst. (Holmens), d. af premierløjtnant Jacob Martin H. (1729–73) og Cathrine Elisabeth Ecksteen (1740–1808, gift 1. gang med Jochum Bielefeldt i Oldesloe, 1728–58).

Ikonografi

Mal. af C. W. Jensen (?), 1839.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1821 19–24 og i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 630–32 (fra 1808). J. H. L.s optegn. fra Roskilde latinskole i Vor ungdom, 1900 1–23. – Anders J. Eriksholm i Fra Holbæk amt I, 1907 50–61. E. G. Tauber i Årbøger udg. af hist. samf. for Århus stift, 1930 94. Helge Nielsen: Folkebibliotekernes forgængere, 1960 42–46 o.fl.st.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig