Jens Paludan-Müller (teolog)

Jens Paludan-Müller, 8.2.1813-29.6.1899, præst. Født i Kerteminde, død i Kbh., begravet i Snesere. P.-M. blev student 1831 fra Odense og cand.teol. 1837. Teologien var hans officielle studium, men langt mere interesserede han sig for filosofien, hvori han fandt en ypperlig vejleder i F. C. Sibbern. 1837 blev han konst. og 1840 fast ansat som adjunkt ved Sorø akademi og tilbragte nu en årrække i frugtbart åndeligt samliv med den kreds af begavede mænd der virkede i Sorø og blandt hvilke han især var knyttet til B. S. Ingemann. Stærkere og stærkere følte han kald til at gå over i gejstlig virksomhed, og 1847 blev han residerende kapellan ved Budolfi kirke i Ålborg og hospitalspræst sst. 1855 flyttede han som sognepræst til Thisted og Tilsted, og 1856 blev han tillige provst for Hundborg og Hillerslev herreder. Den dobbelte gerning som købstads-præst og provst virkede i tidens løb overanstrengende på P.-M., ligesom den også kun levnede ham ringe tid til fortsatte studier, hvorfor han 1864 flyttede til Marvede og Hyllinge på Sjælland og 1874 til Snesere, hvorfra han 1888 tog sin afsked.

P.-M. var en ejendommelig, rigt udrustet og selvstændig natur. Fra sin far havde han arvet stærke filosofiske interesser og dyb trang til under debat med sine omgivelser at besinde sig på sit åndelige eje og prøve tidens tanker igennem. Hans kundskabstørst var stor, og uden at være lærd i snævrere betydning sad han inde med en betydelig kundskabsfylde især i de teologiske og humane fag. Mens han måske har øvet størst indflydelse ved sit personlige forhold til mennesker og gennem brevskifte, har han dog også vundet et kendt navn som teologisk forfatter. Hans første større arbejde, en sympatisk vurderende undersøgelse Om Dr. Martensens Christelige Dogmatik kom 1850, derpå fulgte en ypperlig analyse af J. P. Mynsters prædikekunst Om den apologetiske Bestanddeel i Biskop Mynsters Prædiken (Nyt theol. Tidsskr. V, 1854) og n.å. et skarpt genmæle mod Søren Kierkegaards angreb på Mynsters personlighed. Efter flere års tavshed optog P.-M. sin forfattervirksomhed og udgav Om Guds Ord, 1869 og Skriften og Overleveringen fremstillede i deres evangeliske Sammenhæng, 1871, to omfattende afhandlinger af dogmatisk art. Samtidig (1870) udkom hans Evangelisk Præstegjerning, et modent og afklaret arbejde, hvori P.-M. har nedlagt mange slags tanker og erfaringer fra sit eget præsteliv. Han fik stor betydning for den 1885 autoriserede nye perikoperække og 1872 forsvarede han præsters ret til selvkommunion i Om Præsternes Adgang til Alteret i den danske Folkekirke. 1884 vendte han sig med Evangelisk Alliance og luthersk Bekjendelse bestemt mod "alliancens" krav på at optræde som en fællesnævner for protestantisk (evangelisk) kristendom. Fra P.-M.s seneste år foreligger Folkekirke og evangelisk Tro, 1890 og Guds Rige og evangelisk Tro, 1891, og til det sidste arbejdede han på et par teologiske afhandlinger. P.-M.s skrifter vidner alle om alvorlig selvtænkning, i formen er de klare og velovervejede, om end noget vidtløftige, og indholdsmæssigt viser de en egenartet personligheds udvikling fra en oprindelig spekulativ teologi til en mere realistisk, hvori han stræbte at forene gammelluthersk kirkelighed og indflydelse fra Mynster med grundtvigske tanker. Disse sidste præger især hans betoning af kirkesamfundet som en "sakrament-kirke". – P.-M. besad også i fremtrædende grad sin slægts sans for poesi. Han kendte skønlitteraturen, især fra den danske guldaldertid, ud og ind, og en række digte fra hans hånd der blev samlede efter hans død, viser smukt hans egne evner for digterisk produktion. Særlig kan fremhæves en ved liv og friskhed tiltalende cyklus En Møensrejse (skrevet 1879). – Dr.teol. honoris causa ved Kbh.s univ.s 400 års jubilæum 1879. - Af sønnerne blev Bernhard Lucien Paludan-Müller, 6.10.1845-18.10.1932, ligeledes teolog; student 1863, cand.teol. 1869. Han blev 1871 kapellan i Krummerup og Fuglebjerg, n.å. i Ugilt og Tårs, 1876 sognepræst i Vadum og 1882-1920 i Hillerød og Herlev. Ud fra et konservativt teologisk standpunkt deltog han i den offentlige debat med artikler og skrifter hvoraf kan nævnes Det Synlige og det Usynlige, 1877, et opgør med nyrationalismen, Den humane Tro og den Christine Tro. Aabent Sendebrev til H. Høffding, 1892, Bibelhistorien og den gammeltestamentlige Kritik, 1893 og Det kirkelige Skjel overfor den gammeltestamentlige Kritik, 1895. Desuden udgav han som særtryk personlige minder om Peter Chr. Kierkegaard 1805-88, 1906. R. 1901. DM. 1927. – Johannes Nathanael Paludan-Müller, 19.11.1853-31.1.1940, blev student 1872, cand.teol. 1878 og fulgte, efter tre år som præst i Mov 1885-88, faderen i embedet til han 1920 tog sin afsked. Efter afhandlingerne Studier over Goethes Dramaer, 1884 og G. E. Lessings religiøse Livsanskuelse, 1888 begyndte han et omfattende skønlitterært forfatterskab, først et par dramatiske arbejder, derefter en række hverdagsfortællinger og endelig nogle store historiske romaner med emne fra Napoleonstiden: Marie Fergusson, 1908, Drøm og Daad, 1912, Alt dette vil jeg give dig, 1915 og To Verdener, 1922.