Johannes Clausen (præst)

Johannes Clausen, Johannes Carl Emil Clausen, 20.4.1832-21.3.1908, præst. Født i Adslev, død i Vonsild ved Kolding, begravet i Ryslinge. C. blev student 1851 fra Nykøbing F., og cand. theol. 1857. 1858-63 var han hjælpepræst i Stenmagle-Stenlille, i en egn med stærkt religiøst røre, fremkaldt af især baptisterne; det prægede også den 1853 stiftede lægmandsforening for Indre mission som fra 1858 til dels kom under gejstlig ledelse. C. og hans ven, Vilhelm Beck, ville bruge den til kamp mod sektvæsenet, og ved et veltilrettelagt "kup" lykkedes det dem 1861 at erobre foreningen, kirkeliggøre den og fjerne de lægmænd som hidtil havde domineret den. C. blev medlem af bestyrelsen og fik megen indflydelse på Indre missions position i kirken. Under krigen 1864 tog han sig kraftigt af sjælesorgen blandt soldaterne og søgte også her at modvirke sekterismen gennem sin virksomhed som feltpræst; efter krigen skulle han være kapellan hos sin far i Vejlby (Fyn), men da denne døde blev han rejsepræst for Indre mission, og foretog sammen med Beck 1865 den store rejse der i Midtjylland grundfæstede Indre missions stilling over for både grundtvigske og sekteriske bevægelser. Da Vilhelm Birkedal 1865 blev afsat som sognepræst i Ryslinge blev C. af myndighederne presset til at søge embedet, og 1866- 77 var han sognepræst i Ryslinge, derefter kom han til Nørre Lyndelse-Højby, 1885 til Skt. Peders kirke i Slagelse og 1895 til Vonsild-Dalby. I Ryslinge samlede han mange uden- og indensogns fra om sin kraftige og varme forkyndelse, og efter nogle rivninger i begyndelsen kom han i fredeligt forhold til Birkedal og valgmenigheden, opgav til dels sit pietistiske livssyn og nærmede sig under Birkedals indflydelse det grundtvigske; han holdt talrige forsamlinger og missionsmøder på Fyn, stiftede 1869 Kirkelig forening for Fyns stift, som et supplement til Indre mission og et forum til drøftelse af kirkelige spørgsmål og løsning af praktisk-kirkelige opgaver; han oprettede højskolen i Ryslinge og under kampen om valgmenighedsloven optrådte han som talsmand for lægfolkets ret. 1874 deltog han sammen med Birkedal i Cornelius Appels ordination i Askov, og 1872 udtrådte han - stærkt presset af Beck som af taktiske grunde umuligt kunne tolerere en grundtvigsk påvirket mand i bestyrelsen - af Indre missions ledelse; det personlige venskab med Beck blev dog bevaret. C. var en frisindet natur med udpræget sans for nytten af et tværgående kirkeligt arbejde hen over retnirigsskellene. Han tog i så henseende adskillige initiativer og var en af hovedmændene bag de såkaldte Bethesdamøder som fra 1886 skulle drive partierne i kirken ind i et praktisk samarbejde. - Han var også en glødende patriot; han flyttede fra Slagelse til Vonsild for - under den tiltagende fortyskning af Nordslesvig - at være til størst mulig hjælp for de danske sønderjyder i nationalitetskampen, stiftede grænsemissionen for de fraskilte landsmænd i alle sogne langs Kongeågrænsen, udgav bogen Frimenigheden med Henblik paa Nordslesvigs danske Kirkeliv og virkede utrætteligt for at vække Danmarks og Nordens interesse for nordslesvigerne. Et andet udslag gav hans nationale sindelag sig i den iver han fra 1879 udfoldede for forsvarssagen, bistået af sin svoger, generalmajor, senere forsvarsminister V. H. O. Madsen. På talrige offentlige møder førte han sagen frem; hans skrift Om vort Fædrelands Forsvar tryktes s.å. i 4.000 ex. og uddeltes gratis over hele landet, ligesom han var en af hovedmændene for oprettelsen af forsvarsforeningerne. - Den initiativrige C. har givet stødet til rejsning af forskellige smukke mindesmærker Danmark over. - Foruden at oversætte et par tyske skrifter Erindringer af en Landsbypræsts Liv, 1862 og Præsten og de kirkelige Handlinger, 1867 har han udgivet Prædikener over Kirkeaarets Evangelier, 1882-84 og i talrige småskrifter taget del i drøftelsen af kirkelige og folkelige spørgsmål, søndagens brug, kongedømmet, bispestillingen, ligtaler, tyendesagen og meget andet.