Lavrids Nyegaard, Lavrids Ludvig Gundelak Nyegaard, 22.9.1849-5.3.1916, præst, forfatter. Født i Skive, død i Kbh., begravet i Gimlinge. N. blev student 1867 (Fr.borg) og cand. teol. 1872. Hjemmefra var han grundtvigsk præget og blev det yderligere gennem foreningen X, stiftet 1868 af begavede studenter (J. H. Monrad, P. N. Petersen m. fl.) som i de følgende årtier repræsenterede en kirkelig og politisk konservativ grundtvigianisme. 1872-73 var N. højskolelærer (Marienlyst og Ryslinge), virkede så et par år som manuduktør, og 1874-78 var han medhjælper hos sin senere svigerfar, V. Birkedal i Ryslinge; 1878 blev han sognepræst i Ådum, 1884 i Ølsted (Horsens) og 1898 i Gimlinge, hvorfra han 1908 tog afsked. N. lagde, navnlig i sine yngre år, et poetisk gemyt for dagen, men var ellers udpræget alvorsmand, stærkt optaget af teologi og filosofi, en stejl debattør som energisk kæmpede for sin "gammelgrundtvigske" overbevisning, tit med heftig polemik over for "nygrundtvigianismen". Han var en flittig gransker og en frugtbar skribent, i hvis fremstilling klarhed og varme i nogen grad hæmmedes af en besværet og dunkel udtryksform. N. leverede talrige artikler til Dansk Kirketidende, Theologisk Tidsskrift, Højskolebladet og Ugens Tilskuer. Politisk og kirkeligt fulgte han Birkedal, således 1877 i et digt til venner af Det forenede venstre (Hvorfor jeg ikke følger) og 1886 i Et ord til overvejelse. 1894 kom et indlæg i Harboøre-sagen (Evangeliet med Evangeliets Alvor). 1898 skrev han om afskaffelse af tvungen kirkelig vielse og 1906 Til Forsvar for Grundtvigs "Præstefrihed i Folkekirken". Sammen med P. E. Glahn udgav han 1902ff biskop P. Chr. Kierkegaards samlede skrifter i seks bind. N.s hovedværk er den store og meget grundige levnedsskildring i tre bind af V. Birkedal (en forstudie kom allerede 1892), en bog der skulle retfærdiggøre den gammelgrundtvigske, kirkelige og folkelige opfattelse og stille den i klar modsætning til senere "deformationer" af bevægelsen. Hertil svarer at N. gik kraftigt ind for oprettelsen af Kirkeligt samfund af 1898. Af hans senere arbejder kan nævnes Jobs Bog i fri Efterdigtning, 1903, Eskil og Absalon (skuespil), 1907, Den grundtvigske Anskuelses Dannelseshistorie, 1911, Trosbekendelsen, 1913 og Den kristne Kirke, 1916 som ville være en kirkehistorisk vurdering af N. F. S. Grundtvigs Kirkens Gienmæle.

Familie

Forældre: kateket i Skive, senere sognepræst i Blistrup Conrad Sophus N. (1815-82) og Caroline Margrethe Schiødte (1818-91). Gift 17.8.1875 i Ryslinge med Augusta Charlotte Johanne Birkedal, født 20.5.1839 i Ringkøbing, død 22.5.1917 i Sorø (gift 1. gang 1864 med residerende kapellan i Tønsberg Simon Fougner Hartmann, 1836-71), d. af kateket i Ringkøbing, senere valgmenighedspræst i Ryslinge Vilhelm B. (1809-92) og Emilie C. Meyer (1815-89).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Poul Egede Glahn i Dansk kirketid., 1916 209-14. A. Pontoppidan Thyssen i Kirkehist. saml. 7. r. II, 1954-56 171-230 og III, 1957-59 285-363. Samme: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig