Manderup Kruuse

Manderup Kruuse, Manderup Pedersen Kruuse, 14.12.1760-14.4.1846, præst. Født i Kbh. (Frels.), død i Højelse, begravet sst. K. blev student 1777 fra Roskilde, men tog først teologisk attestats 1786. I sin studietid deltog han meget i klublivet, kom i forbindelse med førende litterære kredse – blev bl.a. god ven med K. L. Rahbek – spillede gerne og med talent komedie i private dramatiske selskaber og vandt et vist navn ved de drikkeviser og andre sange han skrev. Kort efter attestats fik han ved enkedronning Juliane Maries protektion 1787 det store sognekald i Højelse og Lellinge ved Køge (under Vallø stift) hvor han blev i 58 år, og det var som landsbypræst at han kom til at gøre sin virkelige indsats. 1804 blev han tillige provst i Ramsø herred. I teologisk henseende fastholdt han en konservativ opfattelse over for rationalismen (se Maanedskrift for Christendom og Historie I, 1831 1–40). Som prædikant var han en livfuld taler der yndede at udtrykke sig i en blomstrende, poetisk farvet stil. En del af hans lejlighedstaler foreligger trykt og giver et godt begreb om typiske ejendommeligheder ved datidens prædikekunst. Desuden var han foregangsmand i landvæsen og havedyrkning og meget ivrig for højnelse af fattig- og skolevæsenet. Mest af alt virkede han dog ved sin personlighed. I sine sogne blev han æret næsten som en patriark, og hans gæstfri hjem var samlingspunkt for en stor kreds af mennesker. Hans navn havde en god klang i landet: fx berømmer hans gamle ven J. P. Mynster ham flere steder med en usædvanlig varme som en kraftfuld og tiltalende personlighed. – Rang med amtsprovster 1815. Konsistorialråd 1832.