Paul Nedergaard

Paul Nedergaard, Paul Theodor Nedergaard, 23.6.1895-25.1.1970, præst. Født i Årgab, Holmslands klit, død på Skt. Lukasstift., Hellerup, begravet i Kbh. (Vestre). N. voksede op i et af Indre mission præget hjem, blev student (Sorø) 1914 og 1920 cand.teol. 1921 blev han kaldskapellan i Vanløse, 1924 residerende kapellan ved Eliaskirken og var 1945-64 sognepræst ved Skt. Matthæus kirke i Kbh. N. som tilhørte Kirkeligt centrum var stærkt engageret i mange slags kirkeligt arbejde og især en vågen talsmand for sin stand. 1921 blev han medlem af Præsteforeningens bestyrelse og redigerede 1929-47 dens blad som han gjorde til et sagligt og vægtigt organ, samtidig særdeles underholdende. 1923-67 udsendte han hvert fjerde år Kirkelig Haandbog (siden 1972 Teologisk Stat) med præcise biografiske data for præster og teologer, beskrivelse af alle embeder og oplysninger om kirkelige institutioner etc. Han var sekretær for de videnskabelige præstekurser, var med til at fastlægge de kirkelige transmissioner, medlem af Radiorådet (fra 1930). Som præsternes ordfører gjorde han et dygtigt arbejde i lønningskommissionen (1943-46), sad i bestyrelsen for Kristeligt pressebureau og var selv en habil journalist, i Kristelig lytterforening og i komiteen for nødhjælpen til Europas evangeliske kirker. 1936 udgav han et festskrift ved reformationsjubilæet, redigerede 1944ff Kbh.s stifts årbog, skrev 1946 en solid bog om Præsteforeningens første 50 år. N. deltog ofte i debatten om religiøse, etiske og kulturelle spørgsmål og udgav adskillige opbyggelige skrifter. Hans hovedværk er det 1949 grundlagte Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie. Det bygger på et vældigt, stort set af ham selv indsamlet materiale og giver udførlige beskrivelser af præster og sogne siden 1849. Værket er opdelt efter stifterne (en ulempe efter de nyeste stiftsomlægninger), og det lykkedes ham at føre arbejdet så vidt til ende, at kun Haderslev stift måtte behandles af andre. De henved 10 000 sider rummer en overordentlig mængde oplysninger, men metodisk lader værket meget tibage at ønske, fx spiller nekrologer og venners ytringer en alt for stor rolle i præstebiografierne, og der er for meget ukontrollabelt og anekdotisk stof ligesom litteraturbenyttelsen har et tilfældigt præg; med sine åbenbare mangler er og forbliver værket dog en enestående bedrift af en enkeltmands uhyre flid og store begejstring for den opgave at skabe en landsdækkende "kirkelig geografi". På sin vis svarer det smukt til N.s ønske om at være kirkens mand og hele sognets præst.