Peder Edvardsen Friis

Peder Edvardsen Friis, 23.10.1691-28.7.1765, præst, topografisk forfatter. Født på Løjtved i Stenstrup sg., Fyn, død i Skælskør, begravet i Skælskør k. F. blev student 1710 fra Fr.borg, tog 1711 baccalaurgraden og var 1712-16 alumnus på Borchs kollegium. 1713 fik han sin teologiske embedseksamen, 1716 magistergraden og blev s.å. skibspræst. 1720 kaldedes han til sognepræst i Skælskør; fra 1753 var han desuden provst i Vester Flakkebjerg hrd. Han har udgivet en disputats (1713) og en tale ved landemodet i Roskilde 1755 (1758), men det er dog udelukkende hans bog om Skælskør der har bevaret hans navn for forglemmelse. Den udkom 1759 og har til titel En ringe Underretning om Schielschiør Kiøbstæds gamle og nu værende Tilstand, efter mange Venners Begiering aftvungen og endelig paa et Forsøg, saa vit mueligt var, af de gamle mutilerede Papirer, saa mange som pro tempo findes, extraheret af Peter Friis Edvardsen. Værket er på 632 sider hvoraf de sidste 260 sider er afskrifter af dokumenter vedrørende Skælskørs historie. Forfatteren er egentlig lige så lidt topograf som historiker, og han beder da også i fortalen "den gode Læser pardonere mig, som er forceret ud paa disse Vande og maa roe mig i Land som jeg best kan". Men skønt hans mangel på kritik og nøjagtighed såvel som hans kuriøse fortællemåde og omstændelige betragtninger over stort og småt giver bogen et præg af snakkesalighed har den dog stadig værdi ved sin rigdom af lokalhistoriske oplysninger. Meget af dette stof ville uden tvivl være gået tabt om ikke den gamle præst havde taget sig for at overlevere til eftertiden ikke blot hvad han gennem 38 års ophold i byen havde set og hørt, men også hvad han fandt i byens arkiver. Bogen fandt ingen påskønnelse da den udkom, ikke engang i Skælskør til hvis forherligelse den dog var skrevet, og den kaldtes endogså "Skelskørs Beskæmmelse". I et lille digt F. har skrevet i et eksemplar af bogen beklager han sig bittert over sine bysbørns utaknemmelighed.