Sophus Zahle

Sophus Zahle, Ernst Sophus Wilhelm Zahle, 19.3.1797-30.3.1837, præst, forfatter. Født på Vemmetofte, død i Kbh. (Trin.), begravet i Hvedstrup. Allerede under skoletiden på Herlufsholm skrev Z. letflydende viser og vers, men interesserede sig i øvrigt særligt for naturvidenskaberne, opmuntret dertil af zoologen, overlærer H. B. Melchior, hvis efterladte og prisbelønnede værk Den danske Stats og Norges Pattedyr han 1834 udgav med en forerindring. 1817 blev Z. student, tog n.å. 2. eksamen og var 1818-19 vikar ved skolen for en ældre bror. I Kbh. var han 1819-24 alumne på Valkendorfs kollegium samt lærer (fra 1822 adjunkt) ved Metropolitanskolen i naturhistorie. Men efter sin teologiske embedseksamen 1822 var han 1824-29 præst i As og Klakring i Jylland, 1829-36 i Hvedstrup og Fløng på Sjælland, var derefter i et halvt år hof- og slotspræst i Kbh. Navnlig i Jylland fortsatte han sine naturhistoriske studier og vandt 1828 en af Videnskabernes selskab udsat pris for en afhandling om mårens udryddelse, mens præstetiden på Sjælland formørkedes af hustruens sygdom; hun var uhelbredelig krøbling efter fejlbehandling ved datteren Natalies fødsel. Denne har i sine erindringer 1914 givet et gribende billede af forældrenes trods sorgen såre harmoniske og dybt lykkelige samliv. Hustruens død i Hvedstrup mens Z. i nådsensåret boede alene i Kbh. og ikke forinden nåede hjem bevægede ham så stærkt at han døde syv uger senere. Ved begravelsen holdt biskop J. P. Mynster mindetalen, mens Adam Oehlenschläger havde skrevet sørgekvadet. Bønder fra hans sidste landsogn bar ham fra boligen "bag Børsen" til kirken og kørte ham derefter til graven. Frederik VI lovede ham på hans dødsleje at støtte hans to forældreløse børn.

Trods sin ret unge alder havde Z. – spredt i datidens periodiske presse – skrevet en mængde lyriske, nationale og religiøse digte samt lejlighedssange som hos samtiden gav ham et – af eftertiden ikke anerkendt – digternavn. Som alumne vandt han 1821 en af en trådfabrikant Quists enke udsat pris for den bedste mindesang om Morten Luther (I Bethlehem var Lyset tændt ...), og mellem hans studenter- og studenterforeningssange huskes endnu sangen ved Regensens to-hundredårsfest 1823 (Kong Christian lægger ned sit Sværd ...) og på kongens fødselsdag 1823 og 1824 i Studenterforeningen (Jeg kjender et Land, som har Bølgen til Vold... og I Danmark jeg fødtes og dér vil jeg dø ...). Endelig skrev han bl.a. kantaten ved reformationsfesten i jubelåret 1836. En række æstetiske anmeldelser fremkom i Maanedsskrift for Litteratur og Dansk Litteraturtidende. I sin digtning var han kirkens, kristendommens og kongedømmets tro tjener, men gav næsten overalt kun efterklang. Efter hans død tryktes først Efterladte digteriske Arbeider, udg. af E. Clausen (1837), en ufuldstændig og fejlfuld piratudgave som da også fik en enstemmig og fordømmende kritik, mens en bror til fordel for børnene nogle år efter udgav en firdoblet udgave af Z.s digte Digte, samlede og udgivne efter hans Død (1843), som fik en lige så skarp omtale: "den romantiske Poesis slappeste Affedninger", hvorved "den afdøde for stedse er udslettet af de danske Poeters Række". Mest ægte og mest personlige synes nu de religiøse digte at være.