Wilhelm Rothe, 13.10.1800-9.1.1878, præst. Født i Kbh. (Fødsst.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). R. dimitteredes 1818 fra Borgerdydskolen i Kbh., blev 1824 cand.teol, og foretog 1825–27 en studierejse med længere ophold især i Halle og Berlin. Efter sin hjemkomst blev han 1829 lic.teol. på en afhandlng om de psykologiske forestillinger i Det gamle testamente, og s.å. sognepræst i Hyllested. I denne stilling trådte han i ret nær forbindelse med de øvrige, til dels grundtvigsk påvirkede præster i Holsteinborgegnen og blev medlem af Det sydvestsjællandske broderkonvent. 1834 udnævntes R. til lektor i teologi og moral ved Sorø akademi, disputerede 1839 for den teologiske doktorgrad og blev 1843 sognepræst i Vemmelev og Hemmershøj til sin afsked 1876. Som praktisk kirkemand havde R. ikke stor betydning, og som prædikant var han ringe. Derimod var han et fint systematisk hoved og en flittig forfatter af teologiske og kirkelige skrifter. Hans varigste indsats ligger på det liturgihistoriske område. Således er hans disputats om de kirkelige perikopers oprindelse et betydeligt og selvstændigt arbejde der også satte sig spor i udlandets litteratur. Endnu mere kendt blev han som udgiver af den homiletisk-liturgiske håndbog Det danske Kirkeaar og dets Pericoper, 1836 (4. udg. 1878). Mindre heldig var R. derimod med sine teorier om kirkesymbolikken i Den danske Kirkebygning efter dens Oprindelse og Betydning, 1850. Fremfor alt var R. dogmatiker. Hans helhedsstandpunkt blev tidligt meget konservativt, og det blev hans mål at skabe en "Refleksionsdogmatik" ved en fornyelse af den gamle evangelisk-lutherske troslære. Derfor måtte han tage afstand både fra H. N. Clausens rationaliserende og fra H. Martensens spekulative teologi, og under mærket Erasmus Næpius leverede han i Nyt theologisk Tidsskrift IV-VI, 1853–55 en vægtfuld kritisk gennemgang af den. Den tankens klarhed og skarphed der præger hans indlæg ligesom senere et angreb på Rasmus Nielsen er siden blevet stærkt fremhævet. Ved sin død efterlod R. i håndskrift en meget omfattende, men ufuldendt helhedsfremstilling af dogmatikken. En række andre skrifter og indlæg viser R.s interesse for skolevæsenet, kirkeforfatningen, præstedragten, trosbekendelsen, symbolforpligtelsen o.l. og giver udtryk for et moderat konservativt og teologisk positivt stade.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere konferensråd Christian R. (1770–1852) og Charlotte C. Muller (1773–1814). Gift 1. gang 27.2.1830 på Frbg. med Thora Oldenburg, født 25.3.1804 i Kbh. (Slotsk.), død 29.4.1831 i Hyllested, d. af kommitteret, senere deputeret i generaltoldkammer- og kommercekollegiet Frederik O. (1767–1848) og Marie C. B. Bastholm (1773–1807). Gift 2. gang 22.12.1840 i Kbh. (Garn.) med Frederikke Amalie Ewald, født 30.9.1815 i Kbh. (Garn.), død 4.12.1891 sst. (Johs.), d. af kaptajn, senere generalmajor Carl v. E. (1789–1866) og Frederikka A. K. Rosenstand-Goiske (1793–1855). – Bror til August R., Rudolph R. og Viggo R.

Bibliografi

Selvbiografi i Forhandl, ved Kbh.s univ.s fest i anledn. af salvingen 1840 20f. – Udv. af breve til P. Hjort II, 1869 58 142 154f 194 237. L. Koch i Kirkehist. saml. 3.r.V, 1884–86 446 460. H. Rosendal sst. 4.r.V, 1897–99 431 442. J. F. Fenger: Det sydvestsjællandske broderkonvent, 1890. Willy Schorn: Da voldene stod, 1905 82f. R. P. Rasmussen: V. R., 1906. Skat Arildsen: Biskop H. L. Martensen I, 1932 236f 289–94 348–54. J. P. Mynsters visitatsdagbøger, udg. Bj. Kornerup II, 1937.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig