Johan Nielsen, Johan Christian Nielsen, 15.3.1919-24.5.1984, sognepræst. Født i Sandvik, Hvalba sg., Færøerne, død i Sandvík, Færøerne. Efter skolegang i Sandvik var N. til søs i nogle år, men et alvorligt angreb af tuberkulose ændrede hans liv. Han kom efter to års hospitalsophold til lagtingets studenterkursus i Torshavn og tog herfra almindelig forberedelseseksamen 1944 og studentereksamen 1946. Derefter gik turen til Kbh. hvor han ernærede sig ved kontorarbejde og speakertjeneste ved kortbølgeudsendelserne til Færøerne samtidig med de teologiske studier. Embedseksamen blev aflagt 1953, og de nærmest følgende år var N. præst i Kbh. indtil han i 1956 flyttede hjem til Færøerne som sognepræst i Klaksvik (Norderøernes vestre præstegæld) hvor han blev til 1964. I Kbh. havde N. været stærkt engageret i færøsk foreningsarbejde, og også i Klaksvik-perioden havde han et stort antal tillidshverv, hvoraf medlemskabet af byggekomiteen for den store og smukke Christianskirke i Klaksvik, der blev indviet 1963, satte sig de mest markante og varige spor. I 1960 blev N. opstillet til folketingsvalget på Færøerne af det færøske socialdemokrati og valgt med et betydeligt personligt stemmetal. Ved de tre følgende valg måtte han nøjes med andenpladsen, mens det færøske socialdemokratis leder, Peter Mohr Dam, overtog folketingsmandatet, men i flere perioder indtrådte N. i tinget som stedfortræder og efter Peter Mohr Dams mandatnedlæggelser 1967 og 1968 som ordinært medlem. Derefter valgtes N. påny ved de efterfølgende valg med efter færøske forhold usædvanlig store personlige stemmetal, skønt han da længe havde været bosat i Danmark. Ved valget 1979 ønskede N. ikke genopstilling. 1964 blev han sognepræst i det store Filips sogn i Kbh., 1970 i Ørsted og Dåstrup sogne i Roskilde stift og 1979 i Hellebæk sogn i Helsingør stift. Også i denne periode har N. haft en række tillidshverv af kirkelig og anden art. Uden for folketingspolitikken har han imidlertid først og fremmest haft betydning som Færøernes uofficielle ambassadør og konsul i Danmark og gjort en stor og påskønnet indsats i det stille for de enkelte færinger der havde hjælp behov.

Det er ikke let at være folketingsmedlem for Færøerne eller Grønland, fordi disse områders særstilling giver folketingsmandatet et andet grundlag end de rent danske mandater. N. formåede imidlertid at udfylde sin plads på en sådan måde, at der aldrig blev sat spørgsmålstegn ved hans ret til at deltage i rent danske afgørelser eller ved hans samtidige opgaver som talsmand for Færøerne. Der blev lyttet til ham med stor opmærksomhed i folketinget, både når han talte det færøske folks og det dansk-færøske samarbejdes sag, og når han tog ordet i rent danske debatter hvor hans kristne tro, varme sociale forståelse, rige livserfaring og ubestikkelige redelighed fik udtryk i korte, men farverige og karske indlæg. Få af tingets medlemmer har været mere alment afholdte, og næppe noget færøsk medlem har haft større betydning for danske politikeres forståelse af færøske forhold.

Familie

Forældre: fisker, senere købmand Michel N. (1884-1962) og Johanne Cathrine Thomsen (1900-63). Gift 28.3.1948 i Glostrup k. med Birthe Juliane Christensen, født 22.1.1928 på Frbg. (Solbjerg), d. af skomagermester Robert Willi C. (født 1903) og Ebba Thorsen (1905-79).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.) og af Ivan Opffer, 1970 (Fr.borg). Afbildet på tegn. af Bjarne Laursen 1973-74 (Amalienborg). Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Erindr, i Fra hytte og slot, red. Margrethe Spies, 1977 = Danske hjem i tyverne og trediverne 115-31.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig