Søren Krarup

Søren Krarup, f. 3.12.1937, sognepræst og politiker. Søren Krarup blev student fra Christianshavns gymnasium 1957 og teologisk kandidat fra Kbh.s univ. 1965. Han blev ordineret i Ribe domkirke 13.10.1965 og s.å. ansat som sognepræst i Seem og kapellan i Ribe. Dette embede bestred han frem til 2005. Barndomshjemmet var præget af faderens stærke engagement i Tidehvervsbevægelsen hvis fremkomst i 1920'erne skyldtes et opgør med den personlighedsdyrkelse og pietistisk-idealistiske forkyndelse som i disse år lød i Studenterforbundet, og i hjemmet kom de betydeligste af bevægelsens teologer, N.I. Heje og K. Olesen Larsen. Indtrykket af den teologiske debat der her fandt sted førte hurtigt Søren Krarup som teologisk student ind i Studenterkredsen i hvis bestyrelse han sad 1961–63 og videre derfra til kredsen omkring Tidehverv, og han har siden 1965 været medudgiver af dette blad; fra 1984 redaktør.

Søren Krarup blev ligeledes gennem hjemmet historisk interesseret og skrev allerede i sin studietid 1960 Harald Nielsen og hans tid om den radikale litteraturkritiker og 1961 Hørups arv og arvtagere om den radikale bevægelses stifter og hans efterfølgere. Den historisk-politiske, folkeligt-nationale interesse der med disse tidlige bøger kom til udtryk hos Søren Krarup har holdt sig gennem hele hans forfatterskab som foruden disse emner især har beskæftiget sig med teologiske og kirkelige samt pædagogiske problemstillinger.

Det er hvad det teologiske og kirkelige angår de vækkelsesprægede retninger der særlig er genstand for Søren Krarups kritiske vurdering, medens det hvad angår de øvrige emner fremfor alt er den almindelige drejning til venstre mod marxisme og socialisme i dansk politik, historiesyn og åndsliv Søren Krarup argumenterer imod. Disse emner debatteres i bøgerne Demokratisme, 1968, Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene, 1969, Den hellige hensigt, 1969, Præstens prædiken – og andre foredrag, 1971, Den danske dagligdag, 1973, Fædreland og folkestyre, 1974, Selvbesindelse, 1976, Forsvar for familien, 1977, Den politiske syge, 1979, og desuden har Søren Krarup været medforfatter af Magtens afmagt, 1971, Utopi og virkelighed, 1973, samt Prædikener og artikler I-II, 1979.

Søren Krarup engagerede sig stærkt som modstander af Danmarks tilslutning til fællesmarkedet omkring folkeafstemningen om EF 2.10.1972 og udgav i direkte forbindelse hermed 1971 At være eller ikke være og 1972 pjecen Danmark i hundred år. I 2001 blev han medlem af folketinget for Dansk Folkeparti og repræsenterede her partiets krav om stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet. Han har endvidere været en kritiker af det danske EU-medlemskab. Søren Krarup sad i folketinget indtil 2011. Krarup har argumenteret imod opfattelsen, at man kan tale om universelle menneskerettigheder; dette synspunkt har han bl.a. fremlagt i bogen Dansen om menneskerettighederne, 2000. Hans kulturkamp mod kulturradikalismen fremlægges bl.a. i Systemskiftet. I kulturkampens tegn, 2006; det nationale aspekt behandles i Kristendom og danskhed, 2002. I 2009 udgav han essaysamlingen National værnepligt: politisk ekskurs.

Søren Krarup er en ivrig og flittigt benyttet debattør i aviser og tidsskrifter såvel som i radio og TV. Hans form er oftest polemisk og skarp, men altid velovervejet og velformuleret. Nævnes skal det desuden at Søren Krarup i en længere årrække har været en meget brugt og stærkt aflyttet radioprædikant. Med sit politiske engagement har han især fremhævet nationale og familiepolitiske synspunkter. Han har gjort sig gældende som en skarp kritiker af såvel den danske EU-politik som indvandrer- og flygtningepolitikken. 1999-2001 var han medlem af bestyrelsen for Danmarks radio.