Dansk Biografisk Leksikon

Nicolaus Nielsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Nicolaus Nielsen, Nicolaus Johann Ernst Nielsen,  19.4.1806-26.1.1883, superintendent. Født i Rendsborg, død i Oldenburg, begravet sst. N.s forældre kom fra Nordslesvig; de var herrnhutere og han fik en dertil svarende, omhyggelig opdragelse først hjemme og siden hos rektor Cramer i Rendsborg. N. studerede teologi i Kiel og Berlin, tog 1830 teologisk eksamen i Glückstadt og var så halvandet år huslærer hos Claus Harms; her fik han sin påvirkning for livet, samtidig med at han var blevet F. E. D. Schleiermachers discipel. På denne baggrund blev N. en hovedskikkelse i den tyske "kirkelige bevægelse" som i Slesvig-Holstens gejstlighed var et opgør med rationalismen og selv udtryk for en mild, pietistisk farvet ortodoksi der let lod sig forene med den vågnende nationale bevægelse og – ikke mindst i kraft af N.s indsats – gav den politiske slesvig-holstenisme en religiøs argumentation der øgede dens slagkraft. For danskhedens ret, eller overhovedet for at Slesvig ikke var et rent tysk land, havde N. ikke sans, og han var helt uforstående over for tilsvarende dansk-kirkelige bevægelser (den grundtvigske fx). 1832 blev N. præst i Sarau, 1840 i Frederiksberg (ved Slesvig), provst for Hütten provsti og gejstligt medlem af regeringen på Gottorp. Som prædikant nød han megen anseelse og udgav flere prædikensamlinger. 1842 stiftede han den slesvigske afdeling af den luthersk-ortodokse Gustav Adolph-forening som et redskab til kirkeligt at forene Slesvig og Holsten; denne virksomhed førte til sammenstød med Christian VIII. Helt i forgrunden kom N. 1848; med den velkendte motivering at hertugen (Frederik VII) var "ufri" fandt han den slesvig-holstenske rejsning (N. afviste altid at der var tale om "oprør") fuldt berettiget; han blev reelt Slesvigs kirkelige leder, organiserede de slesvig-holstenske præsters modstand mod det danske styre og formulerede en ny kirkebøn som ikke nævnede kongen (hertugen), men kun "vor fyrste", hvilket lod sig forstå om den provisoriske, slesvig-holstenske regering. Han forklarede også de slesvig-holstenske soldater at deres ed til kongen i virkeligheden gjaldt det slesvig-holstenske fædreland. I juli 1848 blev N. superintendent for Slesvigs tysksprogede menigheder, og kort efter talte han deres præsters sag hos kongen og regeringen i Berlin, ligesom han arbejdede for en slesvig-holstensk kirkeforfatning efter tysk mønster og for hertugdømmernes fælles tilslutning til en tysk nationalkirke. Han søgte at vinde sin slægtning, H. L. Martensen, for sine synspunkter, men blev skarpt afvist. 1849 blev N. dr.teol.h.c. i Kiel. I april 1850 afskedigedes han af bestyrelseskommissionen, men fortsatte sit arbejde syd for den da bestående demarkationslinie; efter Isted-slaget forsvarede han på kirkedagen i Stuttgart den kirkelige bevægelse og mødte stor sympati; han arbejdede også energisk for at skaffe afsatte eller flygtede tysksindede præster ny ansættelse i Tyskland. Selv blev han – der 1851 udelukkedes fra den danske amnesti – af storhertugen i Oldenburg kaldet til superintendent i Eutin og 1853 til hofprædikant i Oldenburg; fra dette embede tog han afsked 1879.

Familie

Forældre: lombardforvalter Matthies N. (1768-1846) og Ellen (Elena) Adolph (1767-1847). Gift 29.5.1833 i Rendsborg med Johanna Catharina Juliana Drewes, født 20.10.1807 i Rendsborg, død 20.1.1885 i Oldenburg, d. af toldkasserer Hinrich Christian D. (1766-1828, gift 2. gang 1813 med Friederike Louise Herdahl, 1773– 1858) og Maria Johanna Christiane Schäffer (1773-1811).

Ikonografi

Litografi af J. J. Hörup i Eutin, 1840, efter tegn. af R. Schneider. Litografi af W. Melis ca. 1852 og af H. Thewes ca. 1852.

Bibliografi

C. E. Carstens i Zeitschr. des Vereins für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XIX, Kiel 1889 76-78 (jfr. samme sst. XXII, 1892 220Q. J. H. Weiland i Beiträge und Mitteilungen des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.I, hft. 3, Kiel 1898 19-25, 33 36-46 54-62 107 122-24. H. F. Petersen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 649f 657f. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. Asger Nyholm: Slesvigske gejstlige og slesvig-holstenismen indtil 1850, 1980. – Papirer i Rigsark. og Landesarch. Schlesw.-Holst., Gottorp.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Claus Harms
1778-1855, tysk præst, fra 1816 ansat i Kiel. Som ko ...Artikel i Den Store Danske
Stuttgart
hovedstad i den tyske delstat Baden-Württembe ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske
gejstlighed
i kristne kirker brugt om præstestanden til forskel ...Artikel i Den Store Danske
Nordslesvig
den nordlige del af hertugdømmet Slesvig med d ...Artikel i Den Store Danske
superintendent
(af super- og afledn. af lat. intendere 'rette ...Artikel i Den Store Danske
Oldenburg (Slesvig-Holsten)
by på halvøen Wagrien 45 km nordvest for Lübeck ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
kirkeforfatning
almindelig betegnelse for en samlet reguleret kirkeo ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PGLin
18/07/2011
  • Læst 228 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki