C.A.H. Muus, Carl (Augustin) Høffding Muus, 20.3.1796-27.6.1885, romersk-katolsk konvertit. Født i Skelby, Tybjerg hrd, død i Kbh. (kat.), begravet sst. (kat. Ass.). M. blev student 1815 fra Metropolitanskolen og var allerede i sin opvækst stærkt betaget af hvad han havde læst af N. F. S. Grundtvig som på den tid var en ortodoks bibellutheraner. Gennem Grundtvig lededes M. således til Luther, men læsningen af konvertitten Fr. L. v. Stolbergs kirkehistorie gjorde et dybt indtryk på ham, ikke mindst fordi han også kendte den hunger efter autoritet som havde ført Stolberg ind i den katolske kirke. 1828 blev M. cand.theol. og begyndte efter opfordring fra Grundtvig og med understøttelse af Gunni Busck, til hvem han livet igennem stod i venskabsforhold, at oversætte Eusebius' kirkehistorie (1832, 2.udg. 1865), et arbejde der drog ham ind i studiet af de apostolske fædre og Justinus Martyrs apologier som han også oversatte. 1836 fik M. offentlig rejseunderstøttelse, besøgte kirkehistorikeren J. A. W. Neander i Berlin, hvad der dog blev en skuffelse, mens han derimod i München hos J. A. Möhler og i dennes af den romantiske katolicisme prægede skole følte han sig helt hjemme. "Vil jeg være lykkelig paa Jorden og salig i Himlen, maa jeg gaa den katolske Vej", skrev han 1839 til biskop J. P. Mynster, da han gav afkald på sin understøttelse; s.å. konverterede han og antog det nye fornavn Augustin. En stilling ved universitetsbiblioteket i Würzburg gjorde ham det muligt at bevare forbindelsen med Möhlers kreds; han fulgte opmærksomt begivenhederne i Danmark og imødegik 1848 i den tyske presse de slesvigholstenske angreb. 1870 vendte han som pensioneret tilbage til Kbh. og udgav Theodorets kirkehistorie i oversættelse med forklaringer (1876-81), et omfattende og flittigt arbejde der vidner om megen belæsthed, om end det efter en senere tids bedømmelse savner kritisk metode. Forordet til sidste bind, en redegørelse for hans udvikling, udkom 1882 "som særskilt Afskedsord" under titlen Aabenl Brev til Christne i Landet. M. var en yderst beskeden og irenisk natur; om sig selv siger han: "Af Natur er jeg med eet Ord – en Særling"; hans polemik mod protestantismen var hensynsfuld, og livet igennem bevarede han et uudsletteligt indtryk af Grundtvigs åndelige styrke, så han kunne sige, at han først "sent fik Sans for anden Stil og andre Toner end hans", men det var ham en kilde til undren at Grundtvig ikke med sin "Opdagelse" 1825 af den uforandrede trosbekendelse ved dåben konsekvent var blevet katolik.

Familie

Forældre: proprietær Johannes Jacob M. til Holløse mølle, senere til Rådegård (1750-1828) og Drude Margrethe Hansen (1766-1844). Gift 24.2.1840 i Stiftsbjergby med Methea Christine (Christiane) Møller, født 7.4.1813 i Kbh. (Frue), død 3.11.1878 sst. (kat.), d. af bogholder ved sukkerhuset Niels M. (1771-1825) og Christine Kragh (ca.1772-1838).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Nord. ugebl. for katholske kristne XXXIII, 1885 427-31. Niels Hansen sst. LXXXV, 1937 25-27 49-51. Breve fra og til N. F. S. Grundtvig II, 1926 161 165 272.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig